onsdag den 1. januar 2014

Det sidste indlæg

Jeg har virkelig frygtet at gå ind på bloggen og skrive det her indlæg. For det første er hele den her situation ikke noget jeg er stolt af og for det andet har jeg virkelig nydt at skrive min blog, og det er trist at acceptere, at dette indlæg bliver det sidste.

Jeg ankom til Danmark den 21. december, lige akkurat i tide til mig og min kærestes årsdag sammen. Det var virkelig hårdt at sige farvel til min værtsfar og min bedste veninde Ashley i lufthavnen, og da jeg var gået i gennem security måtte jeg også gå ud og græde på badeværelset imens jeg for første gang læste det brev Ashley havde skrevet til mig og givet til mig lige inden jeg tog afsted.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte for at forklare alt der skete inden jeg tog hjem. Jeg havde desværre fået tildelt en rigtig uprofessionel områderep som ikke var tilgængelig, ikke var til at regne med og som kort sagt virkede bedøvende ligeglad med mig. Hos ASSE er det obligatorisk at der bliver holdt et møde mellem områderep og udvekslingsstudent i starten af opholdet, og det ophold blev b.la. aldrig holdt. Det eneste møde jeg nogensinde har haft med hende, er et møde på 5-7 minutter hvor min værtsmor var til stede og hvor hun brugte tiden på at snakke om hendes barnebarn og hans fødselsdag. Derudover fik hun mig til at skrive under på et papir der sagde, at hun havde mødtes med mig, hvilket jeg jo så selvfølgelig troede var OK da vi havde mødtes - bare kun i 5-7 minutter. Halvanden måneds tid senere dukker hun så uannonceret op for at tage mig med ud og holde et møde hvor jeg så ikke er hjemme da jeg er ude og prøve kjoler sammen med Ashley og Chris - dette er hos ASSE og MyEducation blevet opfattet som, at jeg ikke har holdt min aftale på trods af at hverken jeg eller mine værtsforældre var blevet informeret om, at hun kom. I november beder jeg så selv om et møde med hende hvor hun aflyser da hun havde været i et uheld og brækket ribbenene (fair nok selvfølgelig). I løbet af nogle dage eskalerer situationen så fuldstændigt hvor min områdekoordinator Darlene begynder at lede efter en ny værtsfamilie til mig og derudover også råber og skriger af mig under en telefonsamtale. Efter dette bliver der holdt et møde med min områderep, min områdekoordinator, min værtsforældre og mig hvor der bliver besluttet, at jeg skal blive i familien.

Den 2. december skriver jeg så til min områderep og beder om et møde (som der på dette tidspunkt STADIG ikke er blevet holdt), hvor hun så siger at vi kan godt mødes på lørdag, men dagen inden skriver hun til mig og aflyser og fortæller deruover også, at hun ikke er min områderep længere. Derefter bliver jeg tildelt en ny områderep (Claudia) som jeg mødes med og har en god snak med. Vi beslutter så, at jeg skal skifte værtsfamilie, og hun lover at hjælpe mig og være der for mig. Efter en uge siger hun op som min områderep og jeg står så uden en områderep og kun med en områdekoordinator som tydeligvis ikke kan lide mig og som har en rigtig hård tone. På dette tidspunkt er der kun to uger til at mine værtsforældre tager til Pennsylvania hvor jeg ikke skal med. I de to uger kan jeg slet ikke fokusere på skolen, taber mig fordi jeg intet kan spise uden at føle at jeg skal kaste op, kan ikke sove og har det dårligt konstant. I de første MANGE dage gør organisationen INTET (!!) for at finde en ny familie til mig, men ligger ansvaret over på mig. Imellem alt dette får jeg også en skriftlig advarsel for dårlig opførsel og for at nægte at kommunikere med min områderep (som I nok kan læse ovenover er det hende der har nægtet at kommunikere med mig).

Den 20. december finder de så to familier i hhv. Georgia og North Carolina (som I nok ved boede jeg i South Carolina). På det tidspunkt har jeg fået at vide at jeg kan komme in på IB på Hasseris Gymnasium og har sammen med min mor besluttet mig for, at nu vil jeg hjem. MEN... For at komme hjem skal man skrive under på en kontrakt der siger, at man ikke vil klage/sagsøge bureauet, og det ville min mor selvfølgelig ikke, så det ender med at MyEducation faktisk holder mig som gidsel og min mor bliver nødt til at kontakte en advokat og få ham til at ringe til deres kontor i Danmark for at få dem til at lade mig komme hjem. Dette ballade er ikke alene grunden til at tog hjem.

Det var MEGET svært at komme hjem og vænne sig til at være hjemme igen og derudover også at skulle leve med nederlaget over at tage hjem, inkluderet en fyldt facebookindbakke med folk der spørger, hvorfor jeg er taget hjem. Det begynder at blive lettere nu, men jeg er stadig rigtig skuffet over, at mit udvekslingsår endte sådan her.

Igennem hele dette forløb har MyEducation været rigtig uprofessionelle, ringet og råbt af min mor, sendt utallige vrede e-mails der beskylder mig for at være synderen i alt dette og har ikke været til nogen hjælp. Det samme har ASSE. Jeg har tidligere anbefalet folk at rejse med MyEducation, men jeg trækker alle anbefalinger tilbage. Jeg er ikke den første udvekslingsstudent med MyEducation der er rejst hjem i år, og jeg håber at I vil være med til at sprede ordet om hvor uprofessionelle og utroværdige de er.

Jeg er ikke færdig med at rejse; jeg har stadig lyst til at rejse verden rundt og jeg går og leger med tanken om, at læse på universitetet i England. Udveksling har lært mig meget, jeg har fået en bedre forståelse for mennesker generelt og mennesker fra forskellige kulturer, jeg har fået verdens bedste veninde som jeg har tænkt mig at holde kontakten med og mit engelsk er blevet bedre. Jeg har ikke kontakt med min biologiske far, men min værtsfar har virkelig været som en far for mig, og det er jeg evigt taknemmelig for. Dette bliver det sidste indlæg på denne blog, men mon ikke der kommer en "Frederikke på udveksling på University of Westminister i England"-blog en dag.

Tak fordi I læste med- både på dette indlæg og på bloggen generelt,

Frederikke