It's not a goodbye....

It's not "goodbye", it's "see you later".

Dette indlæg kræver ikke så mange ord. Jeg ville bare sætte citatet ind så jeg huskede det når jeg stod ude i lufthavnen. 

Min USA-bog

I mit forrige indlæg satte jeg et billede ind af min USA-bog som skal bruges til lidt forskelligt. De første sider er fyldt ud med mål som lyder således:

De første 2-3 uger:

• Snakke med mindst 2-3 personer første skoledag
• I stedet for bare at give op hvis jeg lige er alene, så gøre et eller andet, fx at sætte mig over til nogen til frokost selvom jeg ikke kender dem (vil nødigt ende som Lindsay Lohan i Mean Girls der sidder alene på toilettet og spiser)
• Være åben og smilende og træde udover min egen comfortzone
• Ikke være for genert eller gemme mig
• Være åben overfor nye og anderledes ting og at alt måske ikke er som jeg forventede/håbede
• Prøve nogle forskellige fag og sport
• Bare kaste mig ud i at snakke engelsk med folk

Efter noget længere tid:

• Være aktiv med sport og venner/veninder
• Ikke Skype og være på Facebook hele tiden, men leve i nuet
• Tage initiativ til ing
• Få nogle gode og faste venner og veninder
• Tro på, at folk godt kan lide mig
• Bare kaste mig ud i at snakke engelsk med folk

Mål for hele opholdet generelt:

• Få et godt forhold til min værtsfamilie
• Få gode og virkelige venner
• Få gode karakter/klare mig godt i skolen
• Stå inde for det jeg gør og den jeg er
• Være åben ligesom Stine (når jeg er lidt genert eller noget tænker jeg altid "bare være ligesom Stine" som er en fra min gamle klasse, fordi hun altid bare snakkede med ALLE mulige og havde 1000 venner)
• Have lært en masse, både fagligt og personligt

Hvis I har nogle gode mål, så skriv dem endelig i kommentarfeltet!!! :-)

JUNIOR

Har lige fået en KIK besked fra min værtsmor om, at jeg bliver junior (11th grader) næste år, wuhu! Det var egentligt meningen at jeg skulle være sophomore men det var jeg virkelig ked af, så de snakkede med skolen, og de lod mig være junior. :-D

Jeg glæder mig! Jeg har jo mange "up's and down's", men lige nu er jeg meget "up". Her kommer lige et par billeder.

Min USA-bog. Det er hverken en scrapbog eller dagbog, men mere bare en notesbog. Der kommer nogle indlæg med dens indhold på et tidspunkt :)

Jeg har prøvet at pakke alt mit tøj jeg skal have med undtagen 2 kjoler og et par jeans. Det HELE kunne være i min håndbagage ;-) (+ computer)

 I dag har jeg været i IKEA med min mor.

Og igår holdt jeg fødselsdag for min kæreste hvor vi var i biografen og så Man of Steel og så fik vi hans yndlingsmad til aften. 

Grill + mors onkel hjem fra Canada

I går var jeg til grill hos min mors kusine, hvor jeg så min mors onkel for første gang i 2 år da han har boet i Canada. Det var virkelig fedt at se ham og man kunne virkelig høre hans canadiske accent. På en måde var det lidt betryggende at se, at alt ligesom er normalt selv efter 2 år væk.

I dag har jeg været inde i byen og købe lidt småting, på cafeministeriet og ude på en lille cykeltur. Min mor syntes, at jeg skulle lave sådan en liste over ting jeg glædede mig til, så det gør jeg.

Jeg glæder mig til:

• At få nogle gode venner (det er det jeg glæder mig allermest til og håber mest på!!!)
• At se min skole
• At se deres supermarkeder
• At komme på stranden
• At komme op i det store pariserhjul der er i Myrtle Beach
• At møde Jackie og shoppe med hende
• At møde mine værtsforældres familie
• At bo i et hus da jeg næsten altid har boet i lejlighed
• At prøve at have både en far og en mor
• At have nye og spændende fag
• At blive god og selvsikker til at snakke engelsk
• At prøve hvordan det er at gå i en amerikansk skole
• At se de andre udvekslingsstudenter
• Smage deres mad
• Thanksgiving (skal bare æde mega meget)
• At rejse rundt i USA sammen med min værtsfamilie (de har snakket om alt muligt, b.la. Florida, måske New York i en weekend, Pennsylvania osv.)
• At prøve at gå til en sport (har jeg aldrig gjort før, kun svømning i en meget kort periode)
• (At komme hjem og være mega god til engelsk og måske se det andre udvekslingsstudenter fra MyEducation igen)

Jeg er skide nervøs for:

• Ikke at få nogle venner
• Ikke at kunne få rugbrød
• Om jeg bliver nødt til at spise fed mad = mavepine i mit tilfælde
• At savne min kæreste for meget
• At min kæreste og jeg går fra hinanden på grund af året fra hinanden
• At jeg ikke kan finde ud af det i skolen
• At jeg ikke kan komme på de fag og sportshold jeg gerne vil fordi jeg er så dårlig til sport
• At der er mange klamme insekter (:D)

Danish survival kit

Fik lige den idé, at jeg vil lave sådan et rigtigt overlevelseskit med danske ting i som jeg vil putte i kufferten. Jeg har nemlig ikke vildt meget tøj jeg vil have med (er ikke den store shopper) og meget af mit sommertøj overskrider skolens dresscode (fx "ingen spaghettistropper" og "ingen tætsiddende nederdele"), så jeg shopper derovre. Jackie har lovet at hjælpe mig med at købe tøj der ikke bryder dresscoden. 

Min skal indeholde:

10 x 0,33 l Faxe Kondi (ja, nogle vil måske mene at dette er vanvittigt at bruge plads på, men det er 3,3 kg og jeg har to kufferter og vil hellere have det med en en eller anden åndssvag trøje. Hvis jeg mangler plads, tager jeg bare en hel masse tøj på og tager det af i flyveren og putter i en pose ;)). Grunden til at jeg vil have 10 med er at så kan jeg drikke en hver måned ;-) Symbolsk eftersom min kæreste og jeg drikker uanede mængder Faxe Kondi hver gang vi er sammen. Hvis jeg mangler plads, starter jeg med at tage 6 med, og så kan min mor altid sende nogle til jul. "Hvad ønsker du dig i julegave, Frederikke?" "Faxe Kondi"... ;-)

En pose spejlæg
Små danske flag
Rugbrødsmel
Et stort Anthon Berg marcipanbrød

_________________________________________________________________________________

Jeg har modtaget en seddel om at mit visum er kommet, så det skal jeg hente i morgen ved posten. Min mor ringede lige og fortalte at hun har snakket med myeducation, og det ser ud som om, at jeg er den eneste der skal rejse den 16. august klokken 12.35. Heldigvis rejser min mor med fra Aalborg til København så jeg ikke skal sidde alene i de tre timer inden flyet til Paris går, men jeg har bare virkelig ikke lyst til at rejse alene. 17 timer er altså virkelig lang tid, især hvis man er ked af det. Ville bare gerne have haft en at rejse med, i det mindste bare til Paris. Igen vil jeg bare pointere hvor uendeligt meget jeg glæder mig til at det her er overstået og jeg sidder i USA og kan slappe af i mit hoved, for det har jeg ikke gjort de sidste 2 måneder fordi jeg bekymrer mig så meget om alt muligt og alt åbenbart skal gå galt. Der er en lille chance for, at jeg måske kommer til at rejse med nogle andre da der stadig er en måned til og der stadig er nogle der kan nå at blive booket der, men chancen er nok ret lille nu hvor det er så tæt på. Så det er bare super irriterende og mega nedern. Men det gider jeg ikke tænke på mere. For jeg tror nok lige at jeg overlever alligevel. ;)

Der er 29 dage tilbage. Nogle af jer husker måske, at jeg stoppede min nedtælling fordi det gav mig stress og det føltes som om tiden gik hurtigere så. Derfor har jeg startet den igen.

...

På den ene side ville jeg ønske, at der var nogle der havde fortalt mig hvordan det føltes lige op til at man skal afsted, men på den anden side tror jeg ikke jeg var taget afsted hvis jeg vidste det. Der er ikke noget jeg ville ønske højere end at den her måned der er indtil jeg skal afsted bare forsvandt og jeg skulle afsted i morgen så jeg slap for den følelse af at forlade nogen og at blive forladt jeg hele tiden har. Det gør så ondt i mit hjerte hver gang jeg tænker på alt det jeg forlader herhjemme, og jeg forstår ikke at der ikke er andre der skriver om den følelse. Er jeg den eneste der har den? Jeg ved med 100% sikkerhed at jeg om en måned og en uge vil sige og tænke hvorfor fanden jeg ikke bare kunne tage mig sammen og nyde den sidste tid, men hver gang jeg gør det, bliver jeg ked af det og får den der følelse af at gråden er på vej. Jeg hader at jeg har det sådan, især fordi jeg føler at jeg er den eneste. 10 måneder er lang tid, men så alligevel ikke. Det er mere den her måned jeg er nervøs for. På den ene side vil jeg bare have den til at vare så længe som muligt, men på den anden side ved jeg bare at det bliver sværere og sværere for hver dag der går. Hvordan skal man holde modet oppe og hvordan skal man nyde den sidste tid med dem man kender i Danmark? Der er ca. 29 dage til, og det går bare såååå langsomt synes jeg.

Hvis du sidder lige nu og overvejer at tage på udveksling i 14/15, så gør dig selv den tjeneste at holde dig væk fra alt der hedder kærester inden da - for det gør altså bare det hele 10 gange sværere. :-)

Min første amerikanske ven

Her igår/i forgårs fik jeg en mail fra en amerikansk pige der går på min kommende skole, som jeg mener er junior næste år. Mine værtsforældre er så vidt jeg husker venner med hendes forældre, og de har så arrangeret at vi kunne snakke lidt sammen inden skolen startede så det kunne blive mindre slemt for mig den første dag. Hun hedder Jackie, og så spiller hun volleyball, og det kunne jeg egentligt også godt tænke mig. Dog kommer vi nok ikke på samme hold da jeg ikke er sådan vildt god til det (men det er nok den sport i idræt jeg har været bedst til, da jeg er ret forsigtig og ikke er god til kontaktsport). Vi har allerede aftalt at vi skal ud og shoppe i det center de har i Myrtle Beach som er South Carolinas største, og så vil hun introducere mig for hendes kæreste, hendes bedste veninde og hendes andre venner.

Jeg er stadig mega nervøs, men det hjalp SÅ meget på det! Lige for tiden glæder jeg mig for det meste, men i forgårs da jeg var hjemme hos min kæreste blev jeg lige pludselig vildt ked af det, tror jeg græd sådan fuldstændig hysterisk i en halv time. I ved, sådan når man græder og slet ikke kan trække vejret roligt. Da vi var i lufthavnen i Aalborg for at flyve til København skulle jeg lige på toilettet, og der kneb jeg godt nok også lige en tåre. Jeg ved slet ikke hvordan jeg nogensinde skal få sagt farvel og gå hele vejen igennem security - ved at jeg kommer til at græde fuldstændig hysterisk (igen) og kan allerede mærke hvor ondt det kommer til at gøre i hjertet. Men det er kun 10 måneder, og det kommer til at gå hurtigt - og det skal ikke ødelægge mit udvekslingsår. Det vil jeg simpelthen ikke have. :-) Det her må ikke misforstås med at jeg ikke vil afsted eller at jeg ikke glæder mig. Afskeden bliver bare ikke sjov. Det værste er, at der går sådan 3 timer fra jeg flyver til København til at jeg skal afsted. Mit gæt er, at de timer bliver brugt på at græde. Forhåbentligt er der nogle andre søde udvekslingsstudenter som jeg kan snakke med. Om tre dage er der præcis en måned til, og det bliver ret skræmmende når jeg lige pludselig kan se at der er mindre end en måned til. Lige nu er der 4,5 uge til. Synes ikke engang det er mere end en måned siden at der var 4-5 måneder til og det bare var så langt væk og urealistisk. Og nu er det bare så ufattelig tæt på. 

Har fået fremkaldt 152 billeder (til 330 kroner..) og nu er jeg ved at lave en scrapbog. Vil også lave en særskilt om USA :-)

I går klokken 7.30 mødtes jeg med min kæreste nede ved bussen som gik til lufthavnen. Vi fløj klokken 8.30 og landede ca. halv 9, og så havde vi en time til at finde fra lufthavnen og ind til MyEducations kontor hvor der var sådan ca. 15 andre udvekslingsstudenter. Vi sad inde i sådan et mødelokale hvor Marianne fra MyEducation fortalte lidt og så gik vi sammen over til ambassaden. Vi havde fået vores visumpapirer inden vi gik derover og havde fået besked på at vi skulle passe RIGTIG godt på dem - og hvad er det første jeg gør da vi kommer hen til ambassaden? Jeg glemmer dem selvfølgelig foran security. Det var slet ikke slemt på ambassaden og det tog ca. en time for os alle sammen at komme igennem. Først skulle man bare over og aflevere papirerne, så skulle man have taget fingeraftryk og så skulle man til det såkaldte interview hvor de spørger hvor man skal hen, hvad man skal der, hvem der betaler og sådan noget.

Da vi alle var færdige, gik mig og min kæreste på strøget hvor vi gik lidt og kiggede og shoppede lidt, så spiste vi frokost og så gik vi i Tivoli..

 .... hvor vi prøvede én rutschebane som var en børnerutschebane. Hvem af os der var for bange til at prøve nogle af de andre vil jeg lade blive ved mysteriet ;-)

Der var virkelig godt vejr og virkelig mange mennesker (mest på strøget) fordi der var et eller andet jazzfestival, men det var rigtig hyggeligt alligevel. Men hold kæft det var dyrt at prøve noget hvis ikke man havde turpas. Der var forskellige "zoner", men de fleste kostede mellem 50-75 pr. tur. 

Ved halv fem tiden gik vi over på en restaurant inde i Tivoli (A Hereford Beafstouw), hvor vi fik aftensmad. Servicen var virkelig god og det var maden også (udover den manglende pomfritsauce), og man fik gratis brød og sådan noget. Undrede mig over at der ikke var nogle servietter, men så så jeg at man havde sit eget viskestykke - alt derinde var virkelig cool og tjenerne var virkelig flinke :-D

Det bedste man kan høre som udvekslingsstudent.....

"We will treat her like she is our child."

... er denne sætning fra ens værtsforældre. Min mor (og google translate) har skrevet lidt med min værtsforældre over mail som hun lige videresendte til mig, og i den mail mine værtsforældre skrev tilbage, stod denne sætning som bare gjorde mig mega glad. De har ingen børn hvilket jeg er glad for, for så er der ingen at "konkurrere" med og så føles det ligesom lidt mere som om man er deres rigtige barn. Generelt har jeg bare været virkelig heldig med alt lige fra stat til familie og jeg er så taknemmelig for det.  Der er ca. 7 uger til jeg rejser. Kan ikke det præcise antal dage da jeg har stoppet nedtællingen på telefonen. Sad alt for tit og stirrede på den og gik i panik over, hvor kort tid der var til. Så nu kører jeg på ugebasis da det går lidt langsommere så. 

I går var jeg nede på min skole for at hente det billede der blev taget til dimissionen af hele årgangen og så var jeg i fitness i to timer hvor jeg var til StepFit Medium og Zumba :-) Senere i dag skal jeg ind til byen med min mor og på café og så købe nogle gaver, og så skal jeg til BodyFit og Stram Op i aften. Jeg har sagt mit fitnessmedlemskab op så det udløber den 31/07/2013, så jeg vil gerne træne en masse indtil da! :-)

Jeg sidder nede til venstre i den lange hvide kjole. Det var en rigtig god dag, men også lidt sørgeligt at skulle sige farvel til de mennesker hvor jeg har kendt mange af dem i 10 år. Jeg kunne have været heldigere med min klasse, men selve årgangen var virkelig den bedste :-)

Ps. Tjek den her blog: http://mathildemoelgaardusa.blogspot.dk/
Hvis I undrer jer over, at bloggen ligner min utrolig meget, så er det bare fordi, at det er mig der har lavet den til hende fordi hun ikke selv kunne finde ud af det :-D

Sommerhus + anden udvekslingsstudent

I dag har jeg været i sommerhus et sted jeg ikke kan huske hvad hed. Det var sådan 30-45 minutter væk fra Aalborg, og det er min søsters kæreste Christians forældre. De havde inviteret os op til eftermiddagskaffe og aftensmad, så vi fik både boller, kage osv. De havde inviteret en anden udvekslingsstudent og hendes forældre som de kendte - pigen skulle til Virginia, som faktisk ligger næsten lige over South Carolina. Det var meget sjovt, men dog nåede vi ikke at snakke så meget sammen da de kun var der til kaffe. Hun havde haft sin værtsfamilie (eller værtsmor faktisk) i et stykke tid, men havde ikke rigtigt snakket med hende og vidste heller ikke rigtigt hvilken by hun skulle bo i, og der følte jeg mig bare mega heldig fordi jeg snakker så meget sammen med min værtsfamilie. Snakker nok med min værtsfar ca. hver eller hver anden dag og min værtsmor lidt sjældnere da hun ikke er så meget online. Men til gengæld snakkede jeg en hel del med Christians mor, da hendes datter nemlig var i USA for cirka 14 år siden og havde været igennem en del derovre som var værd at tænke over. Hun vil forresten til hver en tid fraråde folk at rejse med STS.

Et lille kort over USA og dem jeg lige pt. kender. Har lavet sådan et hjerte ved de stater hvor der er nogle som jeg kender fra skolen eller som jeg lige snakkede med til infomødet. Der er selvfølgelig mange andre, men det her var lige dem jeg kunne huske. Var også i fitness i dag og der skete det mest pinlige nogensinde. Midt i det hele kom je lige til at træde forkert på stepbænken, og så væltede jeg ned fra den..