fredag den 29. november 2013

Thanksgiving!!!


Mig og Ella der spillede klaver og sang julesange. Havde virkelig savnet at spille klaver!


Pumpkin pie til dessert som faktisk smagte overraskende godt.


Grisehoved....




Mig og Ella.


Min værtsmor, Anthony og Travis


Maden. Fik ikke lige et billede af kalkunen dog.

I går holdte vi thanksgiving hos mine værtsforældres venner Tonia og Shawn. Vi var ca. 10 mennesker, og det levede totalt op til forventningerne! Hele dagen var jeg bare i sådan et jule/holiday humør, og vejret passede også godt til det da der var ret koldt. Ved 13-tiden tog vi hen til Tonia og Shawn's hus og så fik vi frokost som var helstegt pattegris og nogle snacks (se billedet!!!), og det smagte faktisk som flæskesteg! Jeg troede det ville være ligesom skinke der er på pizza.

Der var SÅ meget mad til aftensmad, og en masse jeg ikke fik smagt da jeg synes det var for weird. Havde planlagt at smage alt, men fik lige lidt kolde fødder, haha. Efter maden satte Shawn hobbitten på, og så hyggede vi ellers bare under tæpper og snakkede og sådan noget. De har seriøst verdens fedeste hus! Det er så unikt og specielt, og så er Shawn virkelig sjov. Han er virkelig nørdet, elsker lego, hobitten (han har set den 11 gange), ringenes herre og alt sådan noget. Ude i deres indkørsel har han treebeard fra ringenes herre stående som han har lavet helt selv.

Lidt senere fik vi dessert hvor der var pumpkin cheesecake, spice cake og pumpkin pie, og jeg spiste så et stykke pumpkin pie. Og en brownie senere. Efter desserten sad mig og Ella og spillede 7-kabale på hendes iPad, og så spillede vi Just Dance senere. Mødte nogle rigtig søde mennesker, bl.a. Anthony og Travis som I ser på billedet ovenover. 

Her kan I se resten af mine billeder på FB (kan ses selvom I ikke er venner med mig, men kun fra dette link): https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10201465670351843.1073741838.1478231916&type=1&l=b7e0cba41b

onsdag den 27. november 2013

Cinnamon rolls






I dag har jeg haft en rigtig fin dag. Stod op klokken 11, ordnede resten af min mors julegave og så kom min værtsfar hjem fra New York! Har nærmest ikke set ham i 1,5 måned, så det var rigtig godt. Derefter spiste vi pizzasnegle sammen og så tog vi ud og handlede til brunkager og kanelsnegle (cinnamon rolls). Da vi kom hjem pakkede jeg min mors gaver ind og så tog vi posthuset og sendte dem. Det tog for evigt at få dem sendt fordi man skal fylde sådan nogle sedler ud osv. Derefter hentede vi min værtsmor fra arbejdet (vi havde hendes bil) og så kørte vi hjem og spiste aftensmad hvor fik sweet potatoes, steak og broccoli. Da vi havde spist begyndte vi at lave dejen til kanelsneglene som I kan se på billederne ovenover, og nu venter jeg så på at de hæver.

I morgen er det thanksgiving!! Vi skal hjem til nogle af mine værtsforældres venner hvor der så bliver en masse mad og gæster. :) Er meget spændt - har besluttet mig for at smage så meget som muligt selvom det ser underligt ud, lol. På lørdag skal jeg til thanksgiving hos Ashleys familie. 

tirsdag den 26. november 2013

:)







Igår mandag efter skole tog jeg en kop varm kakao og en halv croissant og gik ud og gik en tur. Der var mega koldt, men luften var sådan rigtig frisk, så jeg gik lige en tur på ca. 20 minutter og kiggede på alle de flotte huse her i området. Da jeg kom tilbage spiste jeg lidt hvidløgsbrød og så tog jeg i ungdomsgruppe hvor vi havde en bålfest. Det var rigtig hyggeligt og vi snakkede sådan om hvad vi var taknemmelige for og ristede skumfiduser. :)

I dag efter skole tog jeg med Ashley på River City Cafe hvor vi fik hamburgers, og så kørte vi hen til Dollar General hvor jeg købte nogle små julegave til nogle børn som ikke har råd til at fejre jul. Derefter tog vi hjem til hende hvor jeg blev angrebet af 7 hunde (lol) og så spiste vi popcorn, snakkede og alt muligt. Det var rigtig hyggelig! Jeg har fri onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag da der er thanksgiving. Da Ashley kørte mig hjem var der mega meget regnvejr, og lige pludselig slog der bare et lyn ned lige foran bilen! Det lød bare som en pistol der skød lige foran bilen.

fredag den 22. november 2013

Fredag

I dag har jeg haft en okay god dag. I grammar fremlagde jeg mit book project og saa havde min laerer og nogle af eleverne bare alt muligt slik med (oreos, cookies, chips, gold fish, is osv), saa det var meget nemt og hyggeligt selvom jeg nu kun spiste to smaa cookies da jeg havde ondt i maven.

I Forensic Science gik vi bare igennem saadan noget vocabulary og saa skulle vi tegne tegninger til nogle af dem for at huske det bedre. Der var en i min klasse der var hoej i dag! (altsaa, af hash). Aspen kom ind i klassen saadan 10 minutter efter klassen startede og saa helt doed ud, og saa fortalte hun at hun havde kastet op i en time men at sygeplejersken ikke ville lade hende tage hjem fordi hun ikke havde set hende kaste op, omg. Jeg har stadig ondt i maven, saa haaber godt nok ikke at jeg ogsaa har faaet et eller andet mavevirus som vist er i omloeb.

I US History gik vi bare igennem nogle spoergsmal og saa film/laeste til testen paa mandag, saa det var meget nemt ogsaa. 

Nu sidder jeg i marketing og venter paa at klokken bliver 1.55 saa jeg kan gaa paa toilettet, lol (man maa ikke gaa de foerste og sidste 15 minutter af timen..)

I aften skal jeg ikke lave noget udover bare at vaere alene hjemme. Tror jeg vil lave en tumblr til at poste billeder paa da jeg ikke poster alle billeder her paa bloggen. :)

torsdag den 21. november 2013

Danmarks næste topmodel





Her er lige lidt billeder fra i juni da jeg var med min veninde Anne Kathrine i København til finalen i Danmarks næste topmodel (hun blev nr. 4). :) Maatte foerst putte dem paa bloggen i dag da det blev sendt igaar i Danmark.

onsdag den 20. november 2013

:)

Beklager at jeg ikke rigtigt har blogget om noget i mit liv i mere end en uge. Har ikke haft så meget at sige og så har jeg ikke rigtigt gidet at skrive for at være helt ærlig. Så her kommer lige nogle billeder uden så meget tekst. :) Ved ikke hvorfor jeg ikke har så meget lyst til at blogge, tror måske det er lidt vintertræthed. 


Mig og Ashley på Chick-Fil-A


Fra mig og Ashleys sleepover i lørdags :)


I lørdags hvor mig og Ashley gik tur på stranden. Der var så varmt at vi kunne gå rundt i bare arme.



Fra i lørdags hvor vi var hjemme hos Tonia og spillede just dance.


Fra surprise koncert i dag til advisory i auditoriummet :)


Chick-Fil-A!

mandag den 18. november 2013

Let's talk #4: Er Californien bedre end Michigan?

Let's talk #4: Er Californien bedre end Michigan?

"Din placering er ikke en feriedestination"

En stor misforstaaelse naar det kommer til udveksling er, at "Californien er bedre end Michigan". Der er mange der overvejer at vaelge en stat som Californien naar de sidder overfor valget om at vaelge stat selv - og som endda betaler ekstra for det. Der er ingen tvivl om, at Californien er en fed stat hvor man kan opleve en masse, men folk glemmer, at der ogsaa kan gemme sig et fantastisk udvekslingsaar i Arkansas, South Carolina, Nebraska, Ohio, Michigan osv. Stater som mange mennesker slet ikke kender til, fordi fokus er omkring Californien og New York. 

Bare for at give et godt eksempel, saa snakkede jeg med en pige som havde valgt at betale for placering i Californien. Jeg sagde ikke rigtigt noget, men jeg taenkte at det var da maerkeligt, for det garanterer paa ingen maade at du faar et godt udvekslingsaar. Et par maaneder senere snakker jeg saa med hende igen hvor hun fortaeller at der var noget i processen der gik galt saa hun var blevet placeret i West Virginia i stedet - og hun absolut elskede det!

Jeg skal gerne vaere den foerste til at indroemme at jeg paa INGEN maade oenskede at blive placeret paa Alaska eller i North Dakota fordi jeg ikke kunne forestille mig at bo der og fordi det eneste jeg ved om de to stater er at der er hundekoldt. Det samme gaelder Michigan som jeg har brugt som eksempel i min overskrift. Efter at have vaeret i South Carolina (som jeg ikke engang vidste eksisterede foer) kan jeg dog sige, at det paa ingen maade kommer an paa staten, men paa skolen, familien og dine venner. Misforstaa mig ikke, South Carolina er en fed og varm stat og jeg bor i en by med massere strande, restauranter og ting at foretage mig, men igen: det er ikke Californien som alle kender til og det kan godt vaere lidt skraemmende, for hvad skal man saa forvente? Svaret er et udfordrende år hvor du får smidt et par spande vand i hovedet i ny og næ. Og det er kun sundt hvad en det er i Californien eller i Michigan. 

søndag den 17. november 2013

Sjove spørgsmål

Blev lige inspireret af Mathilde til at lave et indlæg med underlige spørgsmål jeg har fået.


  1. Do y'all have pizza in Denmark?
  2. Do you speak english with your family in Denmark?
  3. Are you from Finland?
  4. Is Denmark in Germany?
  5. Do you have bowling in Denmark?
  6. Did you learn to speak german before you learned to speak danish?
  7. Is Denmark Greenland?
  8. What is Denmark?

onsdag den 13. november 2013

Måned #3:

Måned #3

Udvikling fra første måned til nu

Wow, der er sket meget siden den første måned! Som jeg også skrev i sidste månedsindlæg er jeg blevet meget mere udadvendt, og jeg skrev at jeg også havde fået nogle venner som jeg kunne være sammen med efter skole. Det der så er sket nu er, at jeg faktisk har fået nogle endnu tættere venner. Bare lige for at få det på plads, så er min definition af en ven en du kan snakke om private ting med, en som forstår din humor og i hvis selskab din personlighed virkelig kan skinne igennem, og dem har jeg fået to af: Ashley og Aspen. Her for et par dage siden snakkede mig og Ashley i telefon sammen og begyndte næsten at græde over at tænke på når vi skulle sige farvel! Jeg har også andre som jeg snakker med og som jeg har været sammen med efter skole, men dem vil jeg nærmere kalde bekendte - mens andre udveksingsstudenter ser og omtaler bekendte som venner. De snakker med mig om ting der går dem på, og jeg kan snakke med dem om ting der går mig på. Vi kan sidde og snakke seriøst det ene øjeblik, og det næste øjeblik kan vi sidde og seriøst skrige af grin over et eller andet. Fx følgende samtale:

Ashley: I wanna go a year abroad
Frederikke: You should go to England, you would love it there
Ashley: But.. what is the main language in England?
Frederikke and Aspen: ...... hahhahahaha!


Livet uden tennis...

... er fantastisk! Nej, hvor jeg bare elsker at kunne tage hjem direkte efter skole, varme noget kødsovs op og sætte mig ud på terassen og slappe af. Derudover har jeg tid til at lave noget med folk efter skole og jeg skal ikke indrette mit liv efter tennis. Det er SÅ rart! Til sidst følte jeg mig virkelig ikke tilpas på tennisteamet. Følte virkelig at alle var delt ind i grupper hvor jeg ikke var en del af nogle af dem og så virkede det som om at det var umuligt at leve op til Sara fra Sverige fra sidste år. Så det er super dejligt. Om jeg deltager i en sport næste semester ved jeg ikke - det regner jeg ikke med. :)

Hjemve

Lige pt. har jeg ikke så meget hjemve. Jeg har altid dage hvor jeg bare tænker "hold kæft, det her er et lorteland, folk er nedern og det hele stinker", men jeg har også tit hvor jeg tænker "omg, jeg vil ikke tilbage til Danmark". Nogle dage kan jeg få tårer i øjnene ved tanken om at skulle hjem og andre gange kan jeg sidde og tælle minutterne og bare synes at det hele går SÅ langsomt. Men generelt går det meget hurtigt. Mine foelelser kan svinge meget, fx kan jeg foerst begynde at graede fordi jeg ikke vil hjem og et kort sekund efter begynde at graede fordi jeg VIL hjem. 

Mit engelsk

Der er ikke rigtigt sket noget mere med mit engelsk. Jeg er blevet bedre skriftligt og mit ordforråd er blevet større, men jeg er stadig ikke super god til at snakke synes jeg ikke. Dog vil jeg sige, at tjenerne på restauranterne oftere forstår mig nu end de gjorde før, så det må da betyde noget, haha. 

Hvad har jeg oplevet/set/prøvet/opnået/gjort?


  • Burgere fra Five Guys!
  • Burgere fra TGI Fridays!
  • Pomfritter fra Wendy's i Charleston
  • Fået ændret mine klasser til nogle mere udfordrende og svære klasser
  • Siddet i en skolebus i 8 timer hver dag og konkluderet at det gør jeg ALDRIG igen
  • Taget på en løbetur (og givet op efter 10 minutter, lol)
  • Samon cakes
  • Fået to SUPER gode venner som jeg kan snakke om alt med og som gør det hele værd at stå op til.
  • Spist chicken nuggets fra Chick-Fil-A (som I nok kan se har jeg primaert haft madoplevelser)

Hvad er jeg blevet bedre til?

  • Ikke at ringe til min mor og beklage mig over alle mulige små og ligegyldige ting
  • At smalltalke og bruge amerikanske udtryk
  • At nyde de små glæder i livet
  • At studere på det rigtige til quizzes og tests
  • At være positiv og være taknemmelig for de små glæder i livet
Og et nyt punkt: Hvad skal jeg blive bedre til?

  • At holde styr på mine penge!
  • At spise sundt
  • At tage mig mere sammen i skolen

tirsdag den 12. november 2013

Chick-Fil-A med Aspen og Ashley




Her er lige nogle mega goofy billeder af mig, Aspen og Ashley (Ashley har groen troeje paa). Selvom det muligvis ser saadan ud vil jeg understrege at Ashley IKKE var paavirket af noget paa billederne, haha. 

Igaar var jeg sammen med Aspen og Ashley efter skole hvor vi foerst koerte hjem til Aspen fordi hun skulle rydde op paa sit vaerelse, og derefter koerte vi paa Chick-Fil-A og spiste. Havde ret ondt i hovedet og foelte mig skidt tilpas, men det gik heldigvis lidt over da jeg fik noget mad og en hovedpinepille. Derefter tog vi i Target fordi jeg virkelig cravede Jolly Ranchers, proevede grimme christmas sweaters og saa koerte vi hen til skolen og hentede Ashleys bil hvorefter mig og Ashley tog hjem til mig. Hun var der ikke saa laenge, men hun hjalp mig lige med min tidslinje i historie og saa spiste vi oreos, hihi. Det var rigtig hyggeligt og lige hvad jeg traengte til. 

I dag da vi stod og sagde den der pledge/troserklaering i Forensic Science sprang min bukseknap!!! hahaha. Mig og Ashley laa bare flade af grin, det sagde bare saadan "pop" og saa roeg den ned paa gulvet. Det var saa ogsaa det eneste hoejdepunkt i dag. Alle er bare syge, i morges var skolebussen saadan halvtom og da jeg ogsaa har ondt i hovedet i dag og er skidt tilpas mistaenker jeg at jeg ogsaa snart faar et eller andet. Det er vildt traels, for jeg faar altid MEGA meget hjemve og tuder hele tiden naar jeg er syg. I dag skulle vi fremlaegge i historie sammen med en tilfaeldig partner, og jeg faar selvfoelgelig en dreng fra Vietnam som partner som jeg overhovedet ikke forstaar hvad siger. Han var fuldstaendig ugidelig og sad bare og snakkede med en der hedder Gavin, og da vi saa fremlaegger kritiserer han hvad JEG har skrevet i MIT projekt og siger at det er ligegyldigt og ikke giver nogen mening, hvilket ikke var rigtigt. Det proevede jeg saa at forklare til ham, men det forstod han selvfoelgelig ikke da jeg ikke snakker vietnamesisk.  Hader lidt verden i dag, saa tror bare jeg gaar hjem og guffer nogle nutellamadder - nu er min bukseknap jo alligevel sprunget ;) 

mandag den 11. november 2013

Let's talk #3: Mor fortaeller

Let’s talk #3: At være mor til et barn på udveksling

Her er min mors indlaeg som jeg bad hende skrive. Det er super langt og velskrevet, og jeg syntes at det var spaendende at laese og det tror jeg ogsaa at der er andre derude der vil synes (isaer foraeldre til kommende udvekslingsstudenter). Kommende udvekslingsstudenter eller jer der overvejer det og bare mangler at overtale jeres foraeldre kan eventuelt vise det til dem. Tak mor. <3

"Jeg har i 16 år vidst hvad Frederikke spiste morgen, middag og aften, hvad tøj hun havde på, hvad hun havde for i lektier, kendte lærer, skolekammerater og venner, og pludselig ved man ikke den slags mere."

Beslutningen om at sige JA

Da Frederikke i sommeren 2012 begyndte at tale om, at hun godt kunne tænke sig et år i USA som udvekslingsstudent, var der aldrig tvivl i mit sind om at det skulle hun have lov til.
Vi var lige kommet hjem fra en ferie i London, hvor jeg observerede hvordan hun let og ubesværet bestilte mad, gik i hotellets reception og bad om flere håndklæder og i det hele taget bare trivedes i det fremmede og med det fremmede sprog, som en fisk i vand, da hun begyndte at tale om at hun gerne ville være udvekslingsstudent i USA.
Det var altså let for mig at sige JA til hendes ønske, og vi lavede en aftale om, at hun kunne ombestemme sig indtil en bestemt dato, hvorefter hun skulle have taget den endelige beslutning. Frederikke havde tidspunkter, hvor hun var usikker på om hun ville afsted og sådan en tvivl er fuld forståelig, for det er et stort spring ud i det ukendte. Undervejs i forløbet kunne jeg mærke, at usikkerheden blev mindre og mindre, og da datoen nærmede sig for at hun skulle tage endelig stilling, var hendes beslutning klar. Hun ville afsted.

En dannelsesrejse

Frederikke har været i USA i 2½ måned nu, og jeg er i løbet af denne tid begyndt at se hendes ophold i USA som en dannelsesrejse. Det er egentlig ikke et udtryk vi bruger i 2013, men et udtryk fra gamle dage, hvor velstillede familier sendte deres unge mennesker ud for at opleve verden ½ eller helt år. I 2013 behøver man heldigvis ikke være ligefrem velstillet for at sende sit barn på udvekslingsophold, men billigt er det absolut ikke.
Frederikke har sin hverdag på et andet kontinent langt væk fra den verden, hun er vokset op i og har set som den naturlige måde at tænke og være på. Hun oplever kulturelle forskelle hver eneste dag og lærer at begå sig i dem.  Synet på unge er meget forskelligt i Danmark og USA. Danske forældre opdrager som regel deres børn med frihed under ansvar og både opdragelsen og det danske skolesystem forsøger at fremme at den unge udvikler selvstændighed. Sådan er det ikke helt i USA. Den danske teenager må indstille sig på at skulle afgive noget af sin selvstændighed og indrette sig med, at de voksne i hjemmet og skole har indflydelse på og bestemmelse over den unge i højere grad og i længere tid end i Danmark. Jeg tror det er sundt for danske unge at opleve, at andre steder i verden har man altså et andet syn på hvad 16-årige må og ikke må, og ikke mindst at de danske unger finder ud af at indrette sig med det og lærer den fleksibilitet man også som voksen bliver nødt til at kunne håndtere.
Endnu en fordel ved at Frederikke opholder sig så længe i et andet land er det sproglige. Jeg tror vi kommer til at se, at flere fra hendes generation kommer til at flytte sig globalt efter jobs. Min generation ser på at jobs forsvinder ud af landet og til andre lande. Mit gæt er at vores børns generation giver sig til at tage de steder hen, hvor der er jobs, de gerne vil have. Her er sproglig dygtighed og forståelse for andre kulturer en god rustning til at arbejde på et globalt marked. Og ikke mindst at kunne forstå, at man ikke kan opføre sig som dansker alle steder, men må indgå i den kultur, hvor man lever enten som udvekslingsstudent eller ansat.

Usikkerhedsfaktorer

Når ansøgningsprocessen er overstået er det bare at vente. Det eneste vi vidste på det tidspunkt var stort set at Frederikke skulle til USA. Punktum. Vi vidste ikke i hvilken stat, og vi vidste ikke hvilken type familie hun kom til at bo hos. Det kunne være en familie med mange børn, et homoseksuelt par, en enlig forælder, en ældre eller et par uden børn. Det er lidt af en udfordring for en forældre ikke at have indflydelse på hvor ens barn skal bo langt hjemmefra og i et andet land i et år. Men det er betingelserne. Og på det tidlige tidspunkt i processen, ved man heller ikke hvornår man ved noget. Det kan sagtens forekomme, at det er meget tæt på afrejsedatoen før der er fundet en værtsfamilie, så alt er ukendt på det tidspunkt. Frederikke fik allerede besked om sin stat og værtsfamilie i slutningen af februar 2013, og det betød at værtsfamilien, hun og jeg havde god tid til forberedelse både praktisk og mentalt.
Så er der afrejsen….Oh my God. Frederikke skulle rejse alene. Nogle gange rejser flere danske udvekslingsstudenter en del af rejsen sammen, men tilfældet ville at Frederikke skulle rejse alene. Det tog hun egentlig meget roligt, om end hun gerne ville have haft rejsefæller. Jeg tog det også roligt – udadtil, men indeni var jeg vanvittig nervøs for at hun skulle på så lang en rejse alene med mellemlandinger i Paris og Atlanta.
Jeg fandt en App og fulgte hendes flyrejse. Dels fordi jeg synes det var sjovt at følge med i, hvor hun var på sin rejse, men også for at følge med i om der var kritiske forsinkelser der betød, at hun ikke kunne nå næste fly.

Langdistance mor-datter relation

Det kræver sin kvinde, når den sidste unge i reden begynder at hoppe ud, om end de første ”hop” er midlertidige. Men vi ved jo at det er forberedelsen til det endelige spring ud i et eget liv, og det er også sådan det skal være. Jeg har i 16 år vidst hvad Frederikke spiste morgen, middag og aften, hvad tøj hun havde på, hvad hun havde for i lektier, kendte lærer, skolekammerater og venner, og pludselig ved man ikke den slags mere. Det kræver lidt selvkontrol ikke at blive en rigtig spørge Jørgen og stille 1000-vis af spørgsmål, når hun kontakter mig, og derfor er jeg også så glad for hendes blog og alle billederne, som jeg får at se. Tilsammen giver det mig en enestående mulighed for at følge hendes liv og begrænse mine spørgsmål, når hun ringer eller skriver. Jeg sender en pakke til hende én gang om måneden med noget jeg synes hun skal have og noget hun har bedt mig sende. Jeg elsker at sende pakker til hende og har altid et eller andet liggende, som skal med i næste pakke. Jeg tror hun elsker det lige så meget, for hun sender også pakker til mig, selvom det jo ikke er helt billigt, når man kun har sine lommepenge.
Umiddelbart oplever jeg vores mor-datter relation som uændret, men ved nærmere eftertanke er der selvfølgelig sket nogle ændringer, idet jeg – ligesom hende – må indrette mig med, at der er andre regler og bliver truffet andre beslutninger omkring hendes ve og vel, end jeg nødvendigvis ville have gjort. Det er også i orden, så længe det ikke påvirker hende i alarmerende negativ grad. Jeg tror også, at det er vigtigt for Frederikke, at der ikke bliver hevet i hende fra flere sider. Hun er i USA, hos en dejlig amerikansk familie der vil hende det bedste, og det er her de daglige beslutninger skal træffes.

Min datter modnes

Jeg nævnte dannelsesrejsen længere oppe, og nævner det igen. Grundlæggende har Frederikke jo dannet holdninger og værdier inden sin afrejse, men jeg ser også at hun får flere facetter nu. Jeg ser det ved at hun indretter sig i sine nye omgivelser, springer ud i nye ting, engagerer sig i lokalsamfundet og får amerikanske venner og finder sit sted at stå i USA. Det har hun gjort på relativ kort tid, hendes alder taget i betragtning. Hun knurrer nogle gange over et eller andet hun synes er træls, men der går ikke længe inden hun indretter sig med forholdene og bare integrerer det i sin hverdag. Jeg tror faktisk ikke engang at hun bemærker at accepten over noget, hun umiddelbart anser som træls, bare bliver en del af hverdagen. Det tidspunkt hvor hun har overrasket mig allermest de sidste 2½ måned var da hun meddelte mig, at hun har tilmeldt sig en skønhedskonkurrence på skolen. Det kræver altså mod, selvstændighed og beslutsomhed at sige: Ja, det deltager jeg i! Min 16 årige (danske) datter er på egen hånd langt væk hjemmefra, og jeg ved det kræver mange ressourcer at indrette sig med den anderledes kultur og at få det sproglige på plads, og at hun har overskuddet til at beslutte at deltage i en skønhedskonkurrence oveni alt det, beundrer jeg hende dybt for. Hvor kom det mod og overskud dog fra <3 J Hun suger simpelthen det hele til sig og lader ikke en chance gå forbi sig for at opleve den amerikanske kultur. Der er ingen tvivl om, at hun forstår, at der er nogle ting, som er ”once in a lifetime”, og hun sørger for at få fuld udbytte af det.


En lille overraskelse




Her er to billeder min mor sendte mig tidligere idag. Igaar snakkede jeg i telefon med hende og hun fortalte at hun havde faaet influenza, og saa gik jeg ind paa euroflorist.dk og bestilte en buket blomster til hende. Samme dag fik hun ogsaa en pakke med slik, mine tennis- og skolebilleder, noget New York souvenir, en sudukobog og et toerklaede. Min pointe med det her indlaeg (udover at vise hvor soed en datter jeg er) er bare at minde jer alle om, hvor vigtigt det er at huske at takke dem der har sendt jer afsted og dem der sidder og venter paa jer derhjemme. Du behoeves ikke sende 30 langstilkede roser, men selv en lille buket blomster som denne kan goere dem der sidder derhjemme og venter paa dig vildt glade. :) Min kaereste og jeg sender ogsaa ofte pakker til hinanden med hhv. dansk og amerikansk slik, og jeg synes det er SAA rart at faa noget hjemmefra. Det er som om man bare kan foele kaerligheden fra den der har sendt pakken.

Det her er faktisk det foerste billede jeg har set af vores stue siden jeg tog hjemmefra, hulk hulk. Savner min moar og vores lejlighed <3 Men nu kommer tredje maanedsindlaeg snart hvilket betyder at der kun er 7 maaneder til jeg ser hende og min kaereste igen. Igaar havde jeg serioest saa meget hjemve at jeg stod og krammede en bunke varmt vasketoej fra toerretumbleren i 5 minutter og forestillede mig at det var min kaereste, lol. Synes 7 maaneder virker som lang tid lige nu, men det er en meget bedre foelelse end da der var 10 maaneder tilbage. Mig og Ashley har aftalt at fejre min tre maanedersdag paa loerdag. Ved ikke helt hvordan endnu, men maaske laver jeg frikadeller til hende! Det foeles som en sejr/overvindelse hver gang der er gaaet endnu en maaned. 

Lige nu sidder jeg i min marketingsklasse. Min laerer har vaeret vaek i en halv time nu hvor vi bare har lavet ingenting. Hader simpelthen den her klasse mere. Der er MEGA meget larm, laereren er altid sur paa eleverne, der er ingen struktur og der render folk ind og ud af klassen hele tiden som slet ikke burde vaere her. Efter skole skal jeg vaere sammen med Ashley og Aspen. Lige nu har jeg det virkelig daarligt, har haft mega ondt i hovedet i dag.. 

torsdag den 7. november 2013

Nyt skema!!!

Igaar skrev min vaertsmor en email til min counsellor om at jeg gerne ville have skiftet fag fordi jeg har skrevet bedt om et moede med hende to gange uden at hun har svaret. Hun svarede saa heldigvis hurtigt, men hun skrev saa at jeg havde foelgende muligheder for fag. Behoever nok ikke at sige at jeg ikke var glad da det kun var English 3 og algebra 2 jeg gerne vil have. Saa jeg gik ned paa hendes kontor i dag til lunch og spurgte om vi kunne kigge paa fagene, og det kunne vi heldigvis godt.:


> 1st Block: physical science, world geography, introduction to health science, English 3
> 2nd block: music appreciation, world geography
> 3rd block: art 1, forensic science, film/media literacy
> 4th block: Algebra 2

Jeg fik fikset det saa jeg er nogenlunde tilfreds med det (udover music appreciation) Saa nu er mit skema foelgende.

English 3
Chemistry Honors
Music appreciation
Algebra 2

Jeg ville hellere have haft biologi, men chemistry er bedre en geografi kan man saa sige. Jeg spurgte en fra min historieklasse hvad hun havde laert i chemistry honors, og hun sagde saadan noget med kovalente bindinger, elektroner, det periodiske system osv., saa det lyder ret nemt ift. at det er en honors klasse. Det var jo det vi laerte i 7. klasse, haha. Men anyways, det her skulle gerne sikre at jeg ikke er sammen med for mange freshmen i loebet af dagen. Tre af mine tidligere klasser (spansk, PE og drama) var nemlig freshmen klasser. Naeste semester starter den 21. januar, saa det er faktisk et stykke tid efter juleferien slutter.


Mht. til Miss Saint James pagant, saa har jeg virkelig taenkt meget over det og er desvaerre stadig ikke kommet frem til en loesning. Paa den ene side vil jeg mega gerne vaere med og bare springe ud i det, men paa den anden side er jeg saa nervoes for om jeg har raad til det og om det er det vaerd. Bliver ved med at lave + og - lister, men det hjaelper ikke da jeg bliver ved med at vaere i tvivl. Jeg vil sige, at jeg skal have besluttet mig inden den 10. november da talent preview er den 14. november. Paa den ene side er det noget jeg virkelig gerne vi, men paa den anden side er det bare SAA dyrt. 

onsdag den 6. november 2013

Pageant eller ej......

Okay, saa jeg er MEGET i tvivl om jeg skal deltage i Miss Saint James pageant eller ej, saa nu har jeg taenkt mig at lufte mine tanker her.

Fordele
Ulemper
  1.  Kommer ALDRIG til at kunne goere noget lignende i Danmark
  2. Det er noget ret specielt
  3. Jeg faar en masse billeder at putte i min scrapbog
  4. Jeg koeber en kjole som jeg ogsaa kan bruge til prom, saa hvis den koster 2000 koster den teknisk set kun 1000 kroner (kvindelogik)
  5. Jeg kommer alligevel til at bruge de penge paa noget andet
  6. Jeg har resten af mine konfirmationspenge fra 7. klasse som jeg kan bruge. 
  7. Er bange for at jeg kommer til at fortryde det big time hvis jeg ikke goer det

  1.  Selvom jeg sparer bliver det meget dyrt
  2. Maaske er det slet ikke det vaerd og maaske ender jeg med at fortryde det
  3. Intimiderende at staa paa en scene foran saa mange mennesker
  4. Skal bruge mega mange penge paa julegaver her i november og december (isaer fordi nogle af dem skal sendes hjem)


Har mange tanker i hovedet lige nu og taenker ogsaa meget over julegaver. Ved ikke helt hvad jeg skal give min mor, for det eneste hun oensker sig er det digt (men i det mindste sagde hun ikke en tegning ;)). Jeg ved godt hvad jeg skal give min kaereste, og saa skal jeg ogsaa have koebt en til Ashley, Aspen og mine vaertsforaeldre - aarh, faar allerede stress og det er kun november! Synes det er ret stressende for nu brugte jeg naesten 400 kroner paa at sende pakker og breve hjem her for et par dage siden (hvor dum er jeg ikke ogsaa lige at goere det LIGE inden jeg skal sende julegaver hjem? :D), og saa var min telefonregning meget hoejere end jeg troede den var. Koeber intet den her maaned udover hvis jeg er ude og spise med nogle, punktum!  

Men jeg skal jo saa nok ogsaa beregne lidt ekstra leveringstid i december fordi alle gaar amok, saa jeg vil gerne have dem sendt inden da. Deruover har jeg ogsaa smadret skaermen paa min iPhone, og det koster mellem 100 og 189 dollars (mellem 560 og 1100 kroner!!!!) at faa det fikset, fedt ikke? Tror bare jeg lader den blive som den er nu.

Anyways. Sad og snakkede med Ashley og Aspen om de fag vi har naeste semester, og der gaar det lige pludselig op for mig at shit, der er kun ca. 8 uger til! Og jeg har bare de mest NEDERN fag:

Spanish 1 (frehsmen)
Drama 1 (freshmen)
PE (freshmen)
English 3 (juniors)

Behoever jeg sige noget eller siger det i paranteserne nok? Har puttet saadan to forespoergsler paa et moede med min counsellor hos guidance, men hun har stadig ikke svaret tilbage og den foerste puttede jeg derind for 1,5-2 maaneder siden. Hvis jeg selv skulle vaelge skulle mit skema naeste semester vaere:

English 3
Biology 2 Honors
Algebra 2
Advertising

Saa som I kan se er det et meget anderledes skema end det jeg har nu, og haaber saa meget at jeg i det mindste kan faa noget af det aendret, for det skema er virkelig vaerre end det for 1. semester. Synes det var slemt nok at have en klasse med kun freshmen (og hvor laeren altid omtaler os som hendes "little 9 graders".....)

Naarh ja, skal lige fortaelle det her inden jeg glemmer det. Her i dag i forensic snakkede Ashley om at tage paa udveksling og jeg foreslaar hende saa England hvorefter hun siger "but what is the main language in England?" HAHHAHA

tirsdag den 5. november 2013

.

Mit sidste indlaeg var ret negativt, og som I nok kunne regne ud havde jeg en meget daarlig dag, og dagen efter den var ogsaa ret daarlig. Tog ikke til youth group igaar fordi jeg var doven og der var meeega koldt saa ville hellere vaere hjemme og spise cookies og drikke te, og saa snakkede min vaertsmor og jeg i 2 timer. Det goer vi tit, og vi snakker aldrig om noget specielt, bare bla bla bla. :) Men naeste uge tager jeg afsted. Ellers er der ikke rigtigt sket noget nyt. Der begynder at blive ret koldt her om morgenen (omkring 8 grader), saa hver morgen tager jeg te eller varm kakao med ned til skolebussen (skal gaa ca. 400 m ned til den og saa staa og vente paa den). 

I dag har jeg haft en meget nem dag og havde det mega nemt i Forensic science hvor vi har om odontology (studere taender) hvor jeg bare sad og snakkede med Ashley og Aspen hele timen mens vi lavede tandaftryk (igen vil jeg bare pointere hvor mega userioes den amerikanske skole. Fatter ikke at de lader dem sidde og lave saadan noget i deres senior year).

I dag naar jeg kommer hjem (har fri om ca. 1,5 time) tror jeg at jeg vil lave mig en kop varm kakao og tage nogle oreos og saette mig udenfor og lave mine lektier. 

Ps. Fik lavet alle mine historielektier i marketing og fik ordnet min mappe, saa nu skal jeg bare hjem og aede oreos og drikke varm kakao. Uden at smadre min telefon naar jeg gaar ud paa terassen igen. 

søndag den 3. november 2013

Lortedag

Okay, i dag har lige ud sagt været en lortedag. Dagen startede med at jeg skulle op klokken 7.30 fordi vi skulle mødes med områderepræsentanten på Starbucks i North Myrtle Beach som ligger 45-50 minutter væk eftersom vi bor i den sydlige del af Myrtle Beach. Mødet gik fint osv. selvom jeg ikke skal ligge skjul på at min områderep og område koordinator ikke er mine yndlingspersoner (især ikke efter at sidstenævnte råbte af mig i telefonen og bare smed røret på). Derefter brændte jeg min tunge på noget varm kakao. Da jeg så kom hjem så jeg pretty little liars og så gik jeg udenfor hvor jeg så fucking taber min iPhone og smadrer skærmen i 1000 stykker. Flot! Derefter tager jeg 3 online grammar tests hvor jeg får F i alle tre (flot, ikke?) og så her til aften laver jeg min frokost til i morgen og bliver trist fordi det lige pludselig slår mig at jeg har været her i 2,5 måned og stadig ikke har nogle at sidde med til lunch. Hader at indrømme det, men jeg har givet fuldstændigt op omkring at finde nogle at sidde med, så som regel sidder jeg i min historieklasse. 

Derudover overvejer jeg også at droppe at være med i Miss Saint James Pageant, for jeg synes ikke rigtigt at jeg har råd til at være med. Jeg ved godt at jeg bare kunne købe en eller anden billig kjole i en genbrugsbutik, men selv hvis jeg gjorde det ville det stadig være dyrt og hvis jeg skal op på en scene og stå og snakke engelsk og alt det der foran så mange mennesker vil jeg gerne føle mig pæn. Anyways, vi skal lave sådan en kurv med skønhedsprodukter og lignende til kvinder på et krisecenter, så udover at jeg skal bruge penge på det skal jeg også købe en gallakjole/gown, en formal dress/cocktail kjole, sko, en stropløs BH, extensions, frisør osv. osv. osv. Og selv hvis jeg satte mit hår selv (hvilket aldrig ville gå godt) ville det stadig være vildt mange penge. Så ja.. Og alt det her er kun til én aften. Hvis jeg sparer super meget kunne jeg nok godt få det hele ned på 2000 kr., men selv det er rigtig mange penge at bruge og især hvis det er sådan en grim billig kjole og grimt hår. 


lørdag den 2. november 2013

Let's talk #2: Mad - sund/usund

Let's talk #2: Mad - sund/usund

Så er det blevet tid til mit ugentlige indlæg igen som i dag kommer til at handle om mad. Lad mig starte med at sige, at jeg ELSKER maden herovre. At jeg kan sige det har nok til dels noget at gøre med at min værtsfamilie generelt spiser ret sundt (except for my host dad also known as the soda monster - and yes, Jimmy, I meant for you to read this, hahaha). Der er altid frugt herhjemme, MEN.... til gengæld er der også altid sodavand og slik, og siden jeg har rygrad som en regnorm spiser jeg ret meget af det. 

Det er meget forskelligt hvordan værtsfamilier spiser. En af mine veninder bor hos en familie der spiser meget fastfood, så det gør det lidt sværere når der oven i købet også er mange fristelser. Min værtsfamilie laver meget mad derhjemme mens andre værtsfamilier spiser ude konstant hvilket er ret usundt. Madkulturen er generelt meget anderledes herovre. I Danmark ville man fx godt kunne gå ud med sine veninder og få en sodavand og dele en tallerken frugt på en café, men det skal du ikke regne med her. Her går man enten på fastfood steder som Chick-Fil-A* eller Five Guys eller på en restaurant. Du kan selvfølgelig altid få salat, men tro mig. Når du sidder med valget mellem en amerikansk hamburger og en cæsar salat vælger du ikke en cæsar salat. Kun i den periode i starten hvor du desperat prøver at forholde dig sund. Det gjorde jeg, men nu er jeg stoppet. Deres hamburgere er alt for gode! 

Jeg vil ikke lyve og sige at du ikke skal være bange for at tage på eller at din værtsfamilie måske ikke spiser usundt, for måske gør de. Jeg er så heldig at min værtsfamilie køber frugt osv. til mig, men min veninde Stine skal fx købe det selv da hendes familie ikke spiser sådan noget. Det handler bare om at være forberedt. Jeg tror ikke jeg har taget på, og hvis jeg har er det ikke mere end 1-1,5 kg fordi jeg er ret god til at balancere og fordi jeg har problemer med min mave der gør, at jeg ikke kan spise for meget usund mad (hvis du har det og er nervøs for at tage afsted på grund af det er du meget velkommen til at sende en e-mail til mig. Min e-mail står ude i informationsboksen i siden)

*verdens bedste chicken nuggets! Stedet findes kun i sydstaterne i USA, så jeg håber virkelig for jer kommende udvekslingsstudenter at I kommer til at bo i syden ;)

Her er hvad jeg spiser på en normal dag:

Morgenmad: All-Bran med mælk og nogle gange lidt sukker (men ikke altid). Hvis jeg er meget sulten spiser jeg evt. også en banan. Vil gerne være helt ærlig med hvad jeg spiser så I ikke bliver misledt, så jeg må indrømme at jeg som regel altid spiser et par jolly ranchers omkring klokken 9 i grammar.

Mellemmåltid: Klokken 10 spiser jeg som regel noget frugt, en granolabar, nogle pizzasnegle, noget slik eller lignende.

Frokost: Jeg tager altid min egen mad med da maden på skolen er SÅ klam, og det er som regel enten spaghetti med kødsovs, frugt eller en sandwich med salat og kylling. 

Eftermiddagsmad: Her spiser jeg som regel rester fra aftensmaden dagen før, kødsovs, slik, granolarbars eller noget lignende.

Aftensmad: Som regel spiser vi hjemme, og det vi spiser mest er fx frikadeller (det laver mine værtsforældre tit, wuhu!), kylling, kartofler, fiskefrikadeller/samon cakes, hjemmelavede hamburgers osv. Så generelt er det meget sundt - og så griller vi som regel altid, hvilket er mega lækkert.

Aftensnack: Om aftenen drikker jeg tit en kop te, spiser en granolabar, noget frugt eller lignende. Prøver dog at lade være med at snacke for meget, men som regel lykkes det ikke.

Her er nogle billeder af mad herovre. Håber at I kommende udvekslingsstudenter har et bedre billede af det nu og ikke føler jer alt for bange. Hvis I bare lader være med at spise slik osv. tager I ikke på selv hvis jeres værtsfamilie spiser ude hver dag.

Ps. Husk at I altid kan sende mig spørgsmål på x - tjekker min e-mail hver dag. 


Et eksempel på min madpakke herovre. Dette er dog fra da jeg stadig havde tennis, så jeg tog mere mad med. 


En af fristelserne herovre.


MEGA klam skolemad!!! Og nej, jeg har aldrig spist det og det gør jeg heller aldrig, fy for helvede. Det eneste jeg har spist fra den kantine er pomfritter og æbler. Og selv æblerne smagte giftige.


Et andet eksempel på en madpakke. En banan, et æble, en granolabar (som er delvist sund på grund af alle fibrene i dem), to pizzasnegle, spaghetti med kødsovs og lidt jolly ranchers (til mit forsvar skal det holde fra 8-4)


Halloween slik.


Hamburgers fra Five Guys.




Et eksempel på hvad vi får til aftensmad. (Ps. spiste ikke så lidt, tog tre portioner)