søndag den 3. november 2013

Lortedag

Okay, i dag har lige ud sagt været en lortedag. Dagen startede med at jeg skulle op klokken 7.30 fordi vi skulle mødes med områderepræsentanten på Starbucks i North Myrtle Beach som ligger 45-50 minutter væk eftersom vi bor i den sydlige del af Myrtle Beach. Mødet gik fint osv. selvom jeg ikke skal ligge skjul på at min områderep og område koordinator ikke er mine yndlingspersoner (især ikke efter at sidstenævnte råbte af mig i telefonen og bare smed røret på). Derefter brændte jeg min tunge på noget varm kakao. Da jeg så kom hjem så jeg pretty little liars og så gik jeg udenfor hvor jeg så fucking taber min iPhone og smadrer skærmen i 1000 stykker. Flot! Derefter tager jeg 3 online grammar tests hvor jeg får F i alle tre (flot, ikke?) og så her til aften laver jeg min frokost til i morgen og bliver trist fordi det lige pludselig slår mig at jeg har været her i 2,5 måned og stadig ikke har nogle at sidde med til lunch. Hader at indrømme det, men jeg har givet fuldstændigt op omkring at finde nogle at sidde med, så som regel sidder jeg i min historieklasse. 

Derudover overvejer jeg også at droppe at være med i Miss Saint James Pageant, for jeg synes ikke rigtigt at jeg har råd til at være med. Jeg ved godt at jeg bare kunne købe en eller anden billig kjole i en genbrugsbutik, men selv hvis jeg gjorde det ville det stadig være dyrt og hvis jeg skal op på en scene og stå og snakke engelsk og alt det der foran så mange mennesker vil jeg gerne føle mig pæn. Anyways, vi skal lave sådan en kurv med skønhedsprodukter og lignende til kvinder på et krisecenter, så udover at jeg skal bruge penge på det skal jeg også købe en gallakjole/gown, en formal dress/cocktail kjole, sko, en stropløs BH, extensions, frisør osv. osv. osv. Og selv hvis jeg satte mit hår selv (hvilket aldrig ville gå godt) ville det stadig være vildt mange penge. Så ja.. Og alt det her er kun til én aften. Hvis jeg sparer super meget kunne jeg nok godt få det hele ned på 2000 kr., men selv det er rigtig mange penge at bruge og især hvis det er sådan en grim billig kjole og grimt hår. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar