lørdag den 20. oktober 2012

Tidlig jul

Traditionen tro har min mor og jeg i dag i jul i oktober! Jeg kommer nemlig til at savne den danske julemad. Derfor skal jeg gerne have flæskesteg så mange gange som muligt inden jeg rejser. Indtil videre er jeg oppe på to gange (min fødselsdag i august og nu), og håber lidt på 3 gange mere så jeg kan blive lidt træt af det også når jeg skal undvære det i et helt ÅR.

Ps. tak til jer der læser min blog selvom jeg ikke opdaterer den så ofte endnu - lige nu er der ikke så meget andet at berette om end at jeg spiser julemad og er i gang med at udfylde den fulde ansøgningspakke. Det er en pakke hvor man skal skrive et brev til sin værtsfamilie, udfylde sine senester 3 karaktergivninger (har fået lov til at få mine årskarakterer før de andre på grund af det, hæhæ), skrive anbefalinger ind fra sine lærere, udfylde lægeattester osv. Den skal afleveres den 6. november, så jeg har faktisk lidt travlt. Det er bare en smule akavet at sidde og skrive et brev til nogle man ikke ANER hvem er, hvor de bor og hvad de gerne vil vide - føler at jeg sidder og skriver ligegyldig information, men det er det jo ikke for dem. Skal skrive 2 A4-sider, og jeg har indtil videre skrevet lidt over en halv, og er gået lidt i stå.

Men jeg er begyndt at få lidt mere mod på at tage afsted igen. Selvom der er nogle personer der bliver svære at undvære i 10 måneder, er det vist alligevel vigtigt at huske på, at udvekslingsstudenter nu har det godt i forhold til dem for 20-30 år siden, hvor Skype, Facebook osv. ikke eksisterede. Det må have været endnu hårdere. :) (og dyrere for den sags skyld - telefonregningen efter sådan et år, av av)

Lige nu sidder jeg og skriver biologirapport om evolution, og overvejer om jeg skal gå ud og tage nogle flere kartofler med brun sovs, hæhæ.



fredag den 5. oktober 2012

JEG ER BLEVET OPTAGET


HVIS DU OVERVEJER AT REJSE ELLER SENDE DINE BØRN MED MYEDUCATION, LÆS VENLIGST DETTE FØRST: 
http://frederikkeusa.blogspot.dk/2014/01/det-sidste-indlg.html


Ligger herhjemme og er syg lige nu, og havde egentligt ret ondt af mig selv indtil min mor ringede og spurgte hvad for noget mad jeg ville have fra McDonald's og fortalte at jeg var blevet optaget: Nu er det officielt at jeg i 2013 skal på udveksling med MyEducation. :-D Nu skal jeg til at udfylde en allerhelvedes masse papirer, søge om visum, stipendier, skrive brev til værtsfamilie, have helbredstest osv. - håber virkelig at jeg får en værtsfamilie hurtigt! :) (læs: ikke en uge før afrejse) Især fordi folk bliver ved med at spørge hvor jeg skal hen i USA og hvem min værtsfamilie er. :-D Nu glæder jeg mig bare til at alt papirarbejdet er overstået, så jeg (forhåbentligt) kan komme afsted på forberedelsescamp til New York, og derefter til min værtsfamilie et stadig ukendt sted i USA! 



mandag den 1. oktober 2012

Interview med MyEducation


HVIS DU OVERVEJER AT REJSE ELLER SENDE DINE BØRN MED MYEDUCATION, LÆS VENLIGST DETTE FØRST: 
http://frederikkeusa.blogspot.dk/2014/01/det-sidste-indlg.html



I dag var jeg til interview med MyEducation, og jeg er nu helt sikker: det er dem jeg skal rejse med. :) (hvis jeg bliver optaget, men det sagde damen at jeg nok ville blive med mine karakterer og min indstilling til det at være på udveksling).

Interviewet foregik hjemme hos mig, hvilket er et + da det bliver mere uformelt og er i mere hyggelige rammer end på et kontor eller et gruppelokale på universitetet ligesom hos EF, og så varede det "kun" to timer i forhold til EF's der varede et sted mellem 3 og 4 timer. :) 

Hun fortalte lidt om MyEducation, og så snakkede vi lidt om den ansøgning jeg skal skrive til min værtfamilie (!!! :D), og så fortalte hun lidt om skolen, regler, fag osv. - inden interviewet er det en god idé at have læst på deres hjemmeside og ISÆR at have læst andre udvekslingsstudenters blogs inden. På den måde virker man mere forberedt og klar til at rejse, da man har lidt forhåndsviden. :) (og hun sidder altså og bedømmer om du skal afsted eller ej)

MyEducation virkede mere ærlige, og jeg synes virkelig at jeg fik mere ud af interviewet end jeg gjorde hos EF selvom det her var kortere, og nu føler jeg mig endnu mere klar til at rejse. :) Om ca. en uges tid får jeg at vide om jeg er optaget, og jeg glæææder mig!!! :-D Hvis jeg bliver optaget skal jeg til forberedelsesmøde med en HEL masse andre udvekslingsstudenter fra hele landet den sidste lørdag i maj og spise morgenmad med dem, til fællesmøde med elever og forældre, frokost og så workshops med alle udvekslingsstudenter - lige nu forstår jeg slet ikke at jeg nogensinde har været i tvivl om jeg skulle afsted. :) 

Fik en masse plakater af hende der var hos os, som jeg kunne hænge op på skolen hvis jeg ville - og det vil jeg da, for jo flere der skal afsted jo bedre. :) Indtil videre har vi nogle stykker der skal til Kina, USA og Australien på årgangen, og det er fedt at have nogle at dele det med, da folk der skal på efterskole eller i 10. klasse ikke helt er i samme båd. :)