fredag den 30. august 2013

Syg

I dag fredag er jeg hjemme fra skole, da jeg er blevet syg med halsbetændelse. Var ikke særlig ked af at gå glip af skolen idag for at være helt ærlig. Synes virkelig de sidste 5 dage i skolen har været hårde at komme igennem - for det første er dagene meget længere, man har næsten ingen pauser og for det andet synes jeg virkelig folk er lukkede. På tennisteamet er folk rigtig søde osv., men jeg synes virkelig at det er ubehageligt i timerne fordi folk er så "smeltet sammen" som de er. Jeg kunne ikke få ændret Grammar, så jeg er stadig sammen med 13-14 årige i 1,5 time om dagen, og i forensics er folk OK søde, det er slet ikke det. De er bare ikke særlig åbne. I US History sidder jeg sammen med nogle som virkelig ikke er nogle, man har lyst til at være venner med - eller TØR være venner med som udvekslingsstudent skulle jeg måske nærmere sige. Når man er udvekslingsstudent skal man jo passe på ikke at blive fanget i en situation hvor andre gør noget man ikke selv må - selv det kan være nok. I marketing sidder jeg ikke ved siden af nogle da Ashley fik early release da hun ikke skulle bruge klassen, og det er virkelig også en kedelig klasse indtil videre. Måske bliver den bedre, men den første uge har vi bare haft om sådan noget med kollegaer, sikkerhed på arbejdspladsen og det er virkelig ikke særlig spændende.

Har virkelig svært ved at tilpasse mig den måde skolesystemet fungerer herovre - der er så mange regler som jeg slet ikke er vant til, fx at læreren bestemmer hvornår man må gå på toilettet, man skal gå med ID (som jeg ikke har fået???), der er ingen spejle for at folk ikke skal bruge det som våben mod hinanden (ja, seriøst), man har ingen tid til at spise eller noget mellem klasserne og så giver de bare virkelig ikke eleverne nogen selvstændighed. Fx fik dem der havde afleveret deres underskrifter i historie til tiden en slikkepind, og hvis man bare laver noget i timerne får man 100 point for den dag. Det går mig bare virkelig på at jeg ikke har nogle at snakke med i timerne, især fordi jeg kan se på blogs rundt omkring, at andre folk bare har vildt nemt ved det. Kan ikke lade være med at tænke på, om at det mig der er noget galt med eller om folk bare er lukkede. Bliver snart utålmodig, haha. For at være helt ærligt havde jeg regnet med at folk ville være meget mere sådan velkommen-agtige og snaksagelige frem for at være i deres små lukkede grupper. Har sygt meget hjemve når jeg er i skolen, men heldigvis ikke rigtigt når jeg er hjemme.

 Heldigvis har jeg det rigtig godt på mit tennishold og jeg begynder også at blive bedre. Nu vil jeg faktisk sige, at jeg er blevet rigtig god til at serve hvilket er rigtig vigtigt at kunne når man spiller tennis, så nu mangler jeg bare lidt mere teknik og så handler det bare om øvelse. Der er ikke tennis om fredagen, så jeg gik ikke glip af noget i dag, og på tirsdag er der practice. De sidste par dage har vi mest haft challenge matches (er nummer 19, hæhæ), og det har virkelig været en pain in the ass når jeg slet ikke kendte noget teknik. :-)

Til tennis på Carolina Forest High School

onsdag den 28. august 2013

Min foedselsdag

Sidder i min marketingsklasse igen og er faerdig (sker der for at de er saa langsomme?), og ville lige rapportere om min foedselsdag igaar. Som sagt startede den rigtigt daarligt ud med hjemve osv., men saa tog vi over paa Carolina Forest og spillede tennis klokken 5 hvor vi saa tog fra klokken 8. Jeg spillede ikke, saa jeg brugte bare tiden paa at snakke med de andre og spise en masse mad. Coach Cannon sagde at vi ikke skulle vaere en gris med det mad de havde stilt frem, men det kom jeg til alligevel, haha. Var bare sygt sulten. Spiste 3 granola bars, 3 aebler, drak en gatorade agtig ting og saa spiste jeg saadan 6 smaa pizza rolls - mhm, de var gode! Vi koerte derfra i skole bussen og tog paa Chick-Fil-A hvor jeg saa fortalte en af pigerne at jeg havde foedselsdag, og saa begyndte de bare alle sammen at synge happy birthday, haha! :) Det var vildt soedt, og som jeg skrev i mit tidligere indlaeg manglede jeg jo lidt den foedselsdagssang. Da vi havde sat os hvor jeg fik pomfritter btw. kom en af pigerne hen med saadan en MEGA god cookieis til mig fordi det var min foedselsdag, hvilket ogsaa var mega soedt. Saa vi havde det rigtig hyggeligt og laerte nogle flere piger at kende. I dag skal vi spille tennis i 45 minutter, og saa skal vi over til coach Cannon og spise aftensmad. Klokken 7 i aften skal jeg moedes med Susan som er min omraaderepraesentant :) Jeg har billeder fra igaar som nok kommer ind senere i dag - desvaerre er der saa meget filter paa skolens computere at jeg ikke kan gaa paa hotmail.

PS. Dagens hoejdepunkt: Fik 1st lunch i stedet for 4th!!!! Saa nu spiser jeg 11.35 i stedet for 1.10 OG jeg har frokost sammen med Jackie. Desvaerre fik Jordan ogsaa aendret lunch til en anden, saa det var lidt aergerligt. Grunden til at vi fik dem aendret var, at der var virkelig mange i 4th lunch og ikke saa mange i 1st, saa de ville proeve at sprede det lidt mere ud. Saa nu skal jeg ikke gaa og vaere sulten hele dagen.

PPS. Det her med at jeg ikke kan skrive ae, oe og aa er bare mens jeg er paa skolens computere - bare rolig, det er ikke permanent. Ved nemlig godt at det er pisse irriterende at se paa, saa sorry ;)



tirsdag den 27. august 2013

Football game og Ella's fødselsdag








I fredags var jeg med mine værtsforældre henne på skolen om aftenen til den første fodboldkamp. Det er amerikansk fodbold, så jeg forstod INTET af hvad der skete da jeg aldrig har set det før, så hvis det ikke var fordi jeg havde mødt Jackie, Brandon og Jordan der havde det nok været lidt kedeligt. Min skole tabte har jeg fået at vide, men det er nu ikke noget der kan deprimere mig (hvad der derimod godt kan deprimere mig er, at jeg tabte 6-0 i tennis et par timer inden, haha.).

I går (lørdag) var vi rundt og ordne nogle forskellige ting, b.la. min telefon og shoppede lidt, og om aftenen var vi til Ella's fødselsdag som startede på et Japansk steakhouse hvor kokken står og laver maden foran dig osv. Det var meget sjovt selvom jeg ikke er den store risgnasker og det hele var friteret eller hvad det hedder. Derefter tog vi hjem til Tonia hvor vi fik fødselsdagskage som jeg kom til at spise alt for meget af. Ville bare have spist en bid, men den var bare god og mega sej. Så det var en god dag, men hold da op, hvor de tre piger larmede - mind mig om at jeg aldrig skal have børn. ;-)

Det går fint nok i skolen hvor jeg har været i 2 dage nu. Har ikke siddet alene til frokost eller noget, men vil nu heller ikke sige jeg har fået nogle venner endnu, haha. Det kommer forhåbentligt snart når jeg begynder at spille mere tennis og forhåbentligt får skiftet grammar and composition. Sidder og laver historielektier lige nu, og omg, jeg kan ikke finde ud af det. Det ville være let hvis det var på dansk dog.

fredag den 23. august 2013

Anden dag i skole


I dag var min anden skoledag, og startede med grammar and composition hvor vi havde skrevet et digt om os selv som en opskrift som lektier. Min lærer var vildt imponeret over mit (klart når de andre er så små) og så skulle vi dekorere det osv., haha. Mega let, men også ret kedeligt. I Forensics skulle vi prøve at opklare en crime og det var også okay, snakkede dog ikke rigtigt med nogle der. Tror jeg har fået en lidt dårlig plads, men det var ok alligevel. I US History gennemgik vi regler og sådan og snakkede lidt og så havde vi en pre-test som vist gik ok (men den tæller ikke). Elsker bare den klasse, læreren er så sød! I marketing lavede vi ikke andet end at skrive en side om os selv til læreren (wtf?) og lave regler for klassen sammen og så snakkede jeg en del med Ashley igen om Danmark osv. Hun var vildt imponeret over, at vi må drikke som 16-årige og at vi ikke kører bil før vi er sådan 18-19 år - nogle senere. :) Efter det tog jeg til tennis hvor jeg tabte 6-0 (er virkelig dårlig), men det var ok alligevel for har fået brune ben af at være ude så meget. Skal spise lige om lidt, og så skal jeg til min første fodboldkamp senere. :-)

Første skoledag


I går havde jeg den berygtede første dag på en amerikansk high school. Stod op 5.30 og vi kørte 7.30, og så var jeg der sådan 20 minutter minutter inden klassen startede = mega akavet. Men heldigvis kom Jackie og Jordan som jeg allerede kender, så det var ikke forfærdeligt. Første "klasse" var advisory hvor vi fik papirer osv., og det var okay selvom jeg fik 4rd lunch som starter 1.10 og der er ingen pauser indtil da.....

1st block

Første blok var grammar and composition som var MEGA nedern. Klassen bestod udelukkende af freshmen + mig og tror de fleste var 13 år. Så skulle vi lave et digt ud fra informationer om os selv som en opskrift, lol. Mega træls klasse som jeg vil prøve at skifte ud i dag (vil tage alt lige fra geografi til matematik i stedet) Mega åndssvag klasse og totalt useless. Det er som at være i børnehave, fx sagde læreren sådan at man ikke må tage slik med medmindre man deler med de andre....

2nd block

Anden blok var Forensic Science som bestod primært af seniors og nogle juniors, og den var fin nok. Der var to piger fra mit tennis team, og folk var venlige selvom de snakkede mest med deres sædvanelige grupper hvilket er meget forståeligt. Vi fik allerede lektier for der som jeg overhovedet ikke kunne finde ud af, men Jimmy hjalp mig heldigvis.

3rd block

Tredje block var US History - elsker den klasse! Min lærer hedder Mrs. Schmaus, og er virkelig sød og energisk. Hun tager så meget hensyn til os udvekslingsstudenter og spørger altid hvordan vores dag har været og sørger for at vi ligesom forstår det hele. Vi har om 1500-tallet lige nu, og det lyder kedeligt, men det synes jeg faktisk ikke det er. Sidder ved et fint nok bord, dog er der en pige som er MEGA negativ omkring faget og ikke gider lave noget. Men altså, det er hendes problem ;) Vi fik lektier for som tog en time, men det var okay, for synes det er spændende og læreren er sød.

4th block

Fjerde blok er marketing, og læreren er lidt.. ja, lidt mærkelig og sådan, men det er en okay klasse. Sidder ved siden af Ashley fra Forensics, så vi snakker en del sammen og hun er rigtig sød. Desværre vil hun gerne ændre den klasse :-(




Tennis

Efter skole skulle jeg til tennis hvor jeg klædte om ude på et "udendørs" toilet, og der var en frø nede i toilettet, ad!!!! Men da det var overstået var det fint, for coachen er rigtig sød og det er pigerne på teamet også. En af dem er min nabo. Jeg tabte 6-2, men det var ok, for det er jo første gang jeg spiller der og har misset 4 ugers træning + hun havde spillet i 5 år. :)

tirsdag den 20. august 2013

Skolen









I dag har jeg haft en rigtig god dag. Min værtsmor var på arbejde, så jeg var kun sammen med min værtsfar, og vi har været tusind steder. Vi har været i en applebutik, i en butik for at kigge på tablets, apoteket, hans arbejde, McDonald's (fik kun sodavand! ;)), Shelley's arbejde og møde hendes kollegaer og så var vi på skolen for at snakke med sygeplejersken da man ikke må have medicin med ind på skolen (ikke engang panodiler), så hun skal opbevare det hvis man skal have noget. Så det var fint. Så gik vi lidt rundt til mine klasser og mødte Mrs. Schmaus som er min historielærer. Hun var vildt sødt og welcoming, og så introducerede hun mig til Mrs. Melson som er lærer i min Advisory class (lidt som homeroom). Derefter viste de mig hen til skolens tennis coach som sagde at jeg godt kunne komme på tennisteamet som er her til efteråret, men han vidste ikke med volleyball - men tennis er også sjovt. Dog er deres uniformer ret grimme, men whatever. :-D Så det var godt. Lige om snart skal vi ud og spise pizza med Jackie og Leanne, hvilket jeg glæder mig meget til.

Mine klasser er blevet ændrede:

1st semester

Grammar and composition (not my first choice, men det er okay!)
Forensic Science
US History
Marketing

2nd semester

English 3
Drama 1
PE 1/A Fitness
Spanish 1




søndag den 18. august 2013

Ankomsten









'



Så er jeg i USA hvor jeg har været i ca. 2 dage nu. Jeg ankom fredag klokken halv tolv om aftenen hvor mine værtsforældre stod med nogle mega seje skilte som Shelley's veninde Tania havde lavet (hun arbejder inde for advertising). Jeg var ret træt da jeg kom, men livede selvfølgelig lidt op da vi kørte rundt og jeg kunne se byen og snakke med dem.

Jeg gik rimelig meget direkte i seng da vi kom hjem, og så stod jeg ellers op ved 13-tiden lørdag. Havde det SÅ dårligt. Havde mega hovedpine, var træt og følte virkelig at jeg skulle kaste op fordi jeg var så træt, men det blev heldigvis bedre efter et bad og noget morgenmad. Så tog vi ud og køre og tog til stranden og Marshalls som er en discount store og på en italiensk restaurant hvor jeg fik lasagne. Derefter kørte vi hjem hvor jeg gik direkte i seng.

I dag vågnede jeg klokken 6 og stod op og gik i bad, spiste morgenmad og så tog vi over til Shelley's veninde Tonia hvor vi var i 1-1,5 times tid. Hun var rigtig sød og det var hendes 7-årige datter Ella også. Derefter tog vi hjem og spiste frokost, og så tog vi i et eller andet center jeg ikke kan huske hvad hedder hvor jeg fik købt en mega flot kjole og nogle øreringe og derefter til Marshalls igen hvor jeg købte sportstøj og lidt forskellige school supplies. Så tog vi hjem hvor jeg ryddede op på mit værelse og sådan og så fik vi frikadeller, salat og kartofler til aften- virkelig dejligt, følte at jeg var i Danmark. I morgen skal vi hen på skolen og vælge fag og sådan, det glæder jeg mig til! :)

lørdag den 17. august 2013

Så er jeg fremme!



Som overskriften siger er jeg nu fremme! Klokkenner 11.18 og jeg burde sove, men kan ikke vente med at fortælle om det ;-) Jeg ankom igår aftes klokken halv tolv, og undervejs under rejsen skrev jeg en rejsedagbog som kommer her:

Paris

Lige nu sidder jeg i flyet til Paris og tænkte, at jeg ville lave en mere live opdate i stedet for først at skrive i morgen. Jeg stod op klokken 4 hvor jeg spiste morgenmad, gik i bad osv. og så vækkede jeg min kæreste klokken 5 og pakkede de sidste ting (glattejern osv.). Det første jeg gjorde da jeg vågnede var at begynde at græde, men heldigvis kom jeg hurtigt i bedre humør. Taxaen kom klokken 6 og kørte os hen til lufthavnen hvor vi skulle vente i 2 timer. Mig og min kæreste sad alene og snakkede sammen og spiste morgenmad og selvom der selvfølgelig var lidt uro i luften var det meget hyggeligt.

Tiden løb pludselig fra os, så vi skulle skynde os hen til security hvor vi skulle sige farvel. Begyndte allerede at græde på vejen derhen. Vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, for hvordan siger man farvel til en man ikke skal se i 10 måneder? Fik grædt og krammet lidt (meget), og så måtte jeg storme igennem security. Da vi kom hen til gaten som de sidste efter at have været blevet kaldt på over højttaleren var der en dame der sådan sagde "det var godt nok sent I kom", og jeg tænkte bare "så holdt dog kæft" - hun kunne jo se at jeg var ked af det og græd.

Vi kom op i flyet og fløj til KBH hvor vi var i ca. 3 timer inden afgang. Vi var på Joe and the juice og fik lidt at spise og så var det ellers afsted til gate A18. 

Vi kom op til gaten hvor min mor godt kunne gå med ind. Vi græd ikke da vi skulle sige farvel, for som hun også sagde er det meget trygt at sende mig derhen hvor jeg skal hen. Nu sidder jeg i flyet til Paris hvor der sidder et kærestepar ved siden af og pussenusser - fedt når man lige har sagt farvel til sin kæreste i 10 måneder...


Atlanta

Nu sidder jeg i flyveren på vej til Atlanta. Tror vi har fløjet i ca. 3 timer, så der er 6-7 tilbage. Nå, men turen hen til gate K33 hvor jeg skulle flyve fra var FORFÆRDELIG. Min mor havde printet nogle papirer ud som jeg totalt misforstod og der var bare INGEN der kunne snakke engelsk. Hvis der endelig var en, var det en blanding af fransk og engelsk. Jeg brugte en time på at komme fra terminal 2 til bussen selvom der stod at det kun varede 15 minutter. Da jeg endelig fandt derhen kom jeg til at tage den forkerte bus så jeg endte i den anden ende af lufthavnen. Dum som jeg var gik jeg ind i en terminal som jeg ikke skulle ind i og kunne derefter ikke komme ud igen. Så kom der en der snakkede engelsk og ville se mit pas osv., og så tog han mig med ind til sådan noget politi, og jeg tænkte bare omg. Begyndte bare at græde og så lod de mig gå og hjalp mig med bussen. Følte mig virkelig som palle alene i verden fordi ingen kunne snakke engelsk og der var ingen til at hjælpe.

Fra Atlanta til Myrtle Beach

Ja, nu kommer det spændende så.... Springer bare alt det der security over og går lige til sagen. Da jeg skulle boarde og han scanner min billet siger han, at jeg ikke er i systemet og jeg ikke kan komme med flyet. På det tidspunkt er der ac. et kvarter til flyet letter. De bliver ved og ved og ved med at prøve, men det virker ikke og han siger at jeg nok ikke kommer med flyet. Kan sådan høre flymotoren starte og det kommer tættere og tættere på at klokken er 22.11 hvor det flyver. Kunne allerede se for mig at jeg skulle sove i lufthavnen og sådan noget, så gik bare i panik. Men heldigvis (LIGE INDEN FLYET FLØJ) fik de det ordnet, så jeg skulle bare skynde mig ind og sætte mig hvor jeg heldigvis kom til at sidde ved en flink amerikaner som jeg snakkede med.

Ankomsten til værtsfamilien kommer senere når jeg får taget nogle billeder :-D


søndag den 11. august 2013

Afsked


Min kuffert som vist nok vejer ca. 17-18 kg. Lad jer ikke narre af alt tøjet. Inde under alt tøjet ligger der alverdens mærkelige ting som fx min knogle- og muskelplakat, et eiffeltårn, Big Ben, tomme colaflasker b.la. fra Karl Lagerfeld og dem med navn på osv. Ja, og så mit kostume som jeg skulle have brugt til karneval men som jeg aldrig fik brugt, så nu tager jeg det med inkl. min pink paryk - måske kan jeg bruge det til Halloween? :-D



 I dag er der 6 dage til jeg rejser, og jeg har været henne hos mine oldeforældre og sige farvel. Det var ret hårdt da vi skulle gå fordi min oldefar blev rigtig ked af det (er vist hans yndlings, hihi). Men det gik og nu mangler jeg bare at sige farvel til min søster og hendes kæreste. Regner ikke med at det bliver så tårevældet, men det gør det på fredag. Av. Har selv lavet mine flyvebriller med flag, haha. Så kan det være der er en amerikaner eller dansker der ser mig og tænker hey, hende kan jeg snakke med. Jeg har også fået en myeducationtaske-ting som jeg sætter billeder ind af i morgen - den skal der også flag på :-D

fredag den 9. august 2013

En uge

I dag fredag den 9. august er der en uge til jeg rejser. Det er selvfølgelig med blandede følelser, for man begynder rigtig meget at tænke "nu er det sidste gang jeg gør det" osv. og der er nogle man skal sige farvel til for sidste gang i 10 måneder, men på en måde er det også ret rart at ventetiden snart er ovre og afskeden i lufthavnen er til at se en ende på. Jeg har det ikke "værre" end jeg havde da der var tre uger til, så det er faktisk nemmere end jeg havde forventet - indtil videre i hvert fald. Har ikke lige fået opdateret så meget her de sidste par dage da jeg har haft travlt med en masse. Har været i Fårup Sommerland, i biografen, på restaurant, i svømmehallen osv. :-)

Er åbenbart ikke den eneste der skal rejse alene, så det er da meget rart, at jeg ikke er alene om det. Modtog et brev med nogle papirer og sådan fra MyEducation igår hvori der stod, at de IKKE kommer ud i lufthavnen og siger farvel og god rejse til mig fordi jeg skal rejse alene, men det gør de med de andre i grupper - det synes jeg faktisk er lidt for dårligt. Det er ikke vigtigt for mig at de kommer, det er mere princippet i det :-)

fredag den 2. august 2013

Her i morges fik jeg en besked fra min værtsmor med mine fag for næste år. De er så vidt jeg har forstået:


1. semester

Drama 1
US History
Marketing 
Forensic Science
Jeg havde egentligt ikke "ønsket" Forensic Science, men nu har jeg læst om det, og jeg synes det ser rigtig sjovt ud. Det er sådan et fag som man bare ALDRIG får i Danmark, så hvorfor ikke give det en chance? Til gengæld er jeg ikke helt glad for drama, men min værtsfar siger at vi nok godt kan få det ændret. I stedet for drama vil jeg gerne have P.E: Individual and team sports eller anatomi og fysiologi. Jeg tror nemlig at det er ret angstprovokerende for mig at have det som det første, haha. Udover det tror jeg også, at dem der går i den klasse er meget unge da den er fra 9-12 klasse og tænker, at det nok primært er det første år i high school at folk vælger det. Men ellers er jeg tilfreds. Det eneste jeg undrer mig over er, at jeg ikke har engelsk det første semester, men det er okay.


På andet semester har jeg (medmindre vi ændrer det):

English 3
Biology 
US History 2
Spanish 1

http://sjh.horrycountyschools.net/files/_lOHe3_/6fcee51650791cb03745a49013852ec4/SJHS_Program_of_Studies_2013_2014.pdf