Som overskriften siger er jeg nu fremme! Klokkenner 11.18 og jeg burde sove, men kan ikke vente med at fortælle om det ;-) Jeg ankom igår aftes klokken halv tolv, og undervejs under rejsen skrev jeg en rejsedagbog som kommer her:
Paris
Lige nu sidder jeg i flyet til Paris og tænkte, at jeg ville lave en mere live opdate i stedet for først at skrive i morgen. Jeg stod op klokken 4 hvor jeg spiste morgenmad, gik i bad osv. og så vækkede jeg min kæreste klokken 5 og pakkede de sidste ting (glattejern osv.). Det første jeg gjorde da jeg vågnede var at begynde at græde, men heldigvis kom jeg hurtigt i bedre humør. Taxaen kom klokken 6 og kørte os hen til lufthavnen hvor vi skulle vente i 2 timer. Mig og min kæreste sad alene og snakkede sammen og spiste morgenmad og selvom der selvfølgelig var lidt uro i luften var det meget hyggeligt.
Tiden løb pludselig fra os, så vi skulle skynde os hen til security hvor vi skulle sige farvel. Begyndte allerede at græde på vejen derhen. Vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, for hvordan siger man farvel til en man ikke skal se i 10 måneder? Fik grædt og krammet lidt (meget), og så måtte jeg storme igennem security. Da vi kom hen til gaten som de sidste efter at have været blevet kaldt på over højttaleren var der en dame der sådan sagde "det var godt nok sent I kom", og jeg tænkte bare "så holdt dog kæft" - hun kunne jo se at jeg var ked af det og græd.
Vi kom op i flyet og fløj til KBH hvor vi var i ca. 3 timer inden afgang. Vi var på Joe and the juice og fik lidt at spise og så var det ellers afsted til gate A18.
Vi kom op til gaten hvor min mor godt kunne gå med ind. Vi græd ikke da vi skulle sige farvel, for som hun også sagde er det meget trygt at sende mig derhen hvor jeg skal hen. Nu sidder jeg i flyet til Paris hvor der sidder et kærestepar ved siden af og pussenusser - fedt når man lige har sagt farvel til sin kæreste i 10 måneder...
Atlanta
Nu sidder jeg i flyveren på vej til Atlanta. Tror vi har fløjet i ca. 3 timer, så der er 6-7 tilbage. Nå, men turen hen til gate K33 hvor jeg skulle flyve fra var FORFÆRDELIG. Min mor havde printet nogle papirer ud som jeg totalt misforstod og der var bare INGEN der kunne snakke engelsk. Hvis der endelig var en, var det en blanding af fransk og engelsk. Jeg brugte en time på at komme fra terminal 2 til bussen selvom der stod at det kun varede 15 minutter. Da jeg endelig fandt derhen kom jeg til at tage den forkerte bus så jeg endte i den anden ende af lufthavnen. Dum som jeg var gik jeg ind i en terminal som jeg ikke skulle ind i og kunne derefter ikke komme ud igen. Så kom der en der snakkede engelsk og ville se mit pas osv., og så tog han mig med ind til sådan noget politi, og jeg tænkte bare omg. Begyndte bare at græde og så lod de mig gå og hjalp mig med bussen. Følte mig virkelig som palle alene i verden fordi ingen kunne snakke engelsk og der var ingen til at hjælpe.
Fra Atlanta til Myrtle Beach
Ja, nu kommer det spændende så.... Springer bare alt det der security over og går lige til sagen. Da jeg skulle boarde og han scanner min billet siger han, at jeg ikke er i systemet og jeg ikke kan komme med flyet. På det tidspunkt er der ac. et kvarter til flyet letter. De bliver ved og ved og ved med at prøve, men det virker ikke og han siger at jeg nok ikke kommer med flyet. Kan sådan høre flymotoren starte og det kommer tættere og tættere på at klokken er 22.11 hvor det flyver. Kunne allerede se for mig at jeg skulle sove i lufthavnen og sådan noget, så gik bare i panik. Men heldigvis (LIGE INDEN FLYET FLØJ) fik de det ordnet, så jeg skulle bare skynde mig ind og sætte mig hvor jeg heldigvis kom til at sidde ved en flink amerikaner som jeg snakkede med.
Ankomsten til værtsfamilien kommer senere når jeg får taget nogle billeder :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar