...

På den ene side ville jeg ønske, at der var nogle der havde fortalt mig hvordan det føltes lige op til at man skal afsted, men på den anden side tror jeg ikke jeg var taget afsted hvis jeg vidste det. Der er ikke noget jeg ville ønske højere end at den her måned der er indtil jeg skal afsted bare forsvandt og jeg skulle afsted i morgen så jeg slap for den følelse af at forlade nogen og at blive forladt jeg hele tiden har. Det gør så ondt i mit hjerte hver gang jeg tænker på alt det jeg forlader herhjemme, og jeg forstår ikke at der ikke er andre der skriver om den følelse. Er jeg den eneste der har den? Jeg ved med 100% sikkerhed at jeg om en måned og en uge vil sige og tænke hvorfor fanden jeg ikke bare kunne tage mig sammen og nyde den sidste tid, men hver gang jeg gør det, bliver jeg ked af det og får den der følelse af at gråden er på vej. Jeg hader at jeg har det sådan, især fordi jeg føler at jeg er den eneste. 10 måneder er lang tid, men så alligevel ikke. Det er mere den her måned jeg er nervøs for. På den ene side vil jeg bare have den til at vare så længe som muligt, men på den anden side ved jeg bare at det bliver sværere og sværere for hver dag der går. Hvordan skal man holde modet oppe og hvordan skal man nyde den sidste tid med dem man kender i Danmark? Der er ca. 29 dage til, og det går bare såååå langsomt synes jeg.

Hvis du sidder lige nu og overvejer at tage på udveksling i 14/15, så gør dig selv den tjeneste at holde dig væk fra alt der hedder kærester inden da - for det gør altså bare det hele 10 gange sværere. :-)