Min første amerikanske ven

Her igår/i forgårs fik jeg en mail fra en amerikansk pige der går på min kommende skole, som jeg mener er junior næste år. Mine værtsforældre er så vidt jeg husker venner med hendes forældre, og de har så arrangeret at vi kunne snakke lidt sammen inden skolen startede så det kunne blive mindre slemt for mig den første dag. Hun hedder Jackie, og så spiller hun volleyball, og det kunne jeg egentligt også godt tænke mig. Dog kommer vi nok ikke på samme hold da jeg ikke er sådan vildt god til det (men det er nok den sport i idræt jeg har været bedst til, da jeg er ret forsigtig og ikke er god til kontaktsport). Vi har allerede aftalt at vi skal ud og shoppe i det center de har i Myrtle Beach som er South Carolinas største, og så vil hun introducere mig for hendes kæreste, hendes bedste veninde og hendes andre venner.

Jeg er stadig mega nervøs, men det hjalp SÅ meget på det! Lige for tiden glæder jeg mig for det meste, men i forgårs da jeg var hjemme hos min kæreste blev jeg lige pludselig vildt ked af det, tror jeg græd sådan fuldstændig hysterisk i en halv time. I ved, sådan når man græder og slet ikke kan trække vejret roligt. Da vi var i lufthavnen i Aalborg for at flyve til København skulle jeg lige på toilettet, og der kneb jeg godt nok også lige en tåre. Jeg ved slet ikke hvordan jeg nogensinde skal få sagt farvel og gå hele vejen igennem security - ved at jeg kommer til at græde fuldstændig hysterisk (igen) og kan allerede mærke hvor ondt det kommer til at gøre i hjertet. Men det er kun 10 måneder, og det kommer til at gå hurtigt - og det skal ikke ødelægge mit udvekslingsår. Det vil jeg simpelthen ikke have. :-) Det her må ikke misforstås med at jeg ikke vil afsted eller at jeg ikke glæder mig. Afskeden bliver bare ikke sjov. Det værste er, at der går sådan 3 timer fra jeg flyver til København til at jeg skal afsted. Mit gæt er, at de timer bliver brugt på at græde. Forhåbentligt er der nogle andre søde udvekslingsstudenter som jeg kan snakke med. Om tre dage er der præcis en måned til, og det bliver ret skræmmende når jeg lige pludselig kan se at der er mindre end en måned til. Lige nu er der 4,5 uge til. Synes ikke engang det er mere end en måned siden at der var 4-5 måneder til og det bare var så langt væk og urealistisk. Og nu er det bare så ufattelig tæt på. 

Har fået fremkaldt 152 billeder (til 330 kroner..) og nu er jeg ved at lave en scrapbog. Vil også lave en særskilt om USA :-)