2 måneder er gået

2 måneder er gået siden jeg sidst opdaterede min blog, og det har simpelthen været fordi jeg ikke har turdet klikke mig ind på den på grund af alle minderne.

Lad mig være helt ærlig. De sidste 2 måneder har været et helvede. Jeg har været SÅ ked af det, har haft et stort hul i maven og jeg har ikke følt at der er nogen der har forstået mig. Jeg har savnet USA, min værtsfar og Ashley så meget, og jeg har bandet over at vade rundt i lortesne og slud mens at solen skinnede og Ashley gik tur med sin hund på stranden i Myrtle Beach. Jeg kunne ikke sove om aftenen, jeg drømte om USA HVER ENESTE nat, og det var det første jeg tænkte på da jeg kom hjem.

Jeg er nu startet på IB, hvor jeg har mødt en hel masse søde piger, nogle fra Danmark, nogle fra Holland, Polen osv. Første dag på IB sad jeg ude på toilettet og græd, for jeg savnede bare South Carolina SÅ meget, og jeg ville bare tilbage til USA og spise hamburgers med Ashley. Nu er jeg meget gladere for at gå der, og jeg har mødt folk fra USA, England, Malaysia, Polen, Somalia, Kina, Holland, Østrig osv., og jeg har set det smukke ved så mange kulturer der mødes - i stedet for bare én.

Jeg har også lært en masse, og jeg har fået prøvet alle mine tilegnede kvaliteter fra USA prøvet af. Jeg er langt fra den bedste til engelsk i min klasse da mange har boet i udlandet i mange år eller kommer af en eller anden grund bare snakker flydende engelsk selvom de er danskere og ikke har boet i udlandet, men jeg har jo lært en masse engelsk i USA og nu lærer jeg også noget på IB.

Jeg er kommet ovenpå igen, jeg har ikke det kæmpe hul i maven mere og jeg kan godt sidde sammen med min kæreste og vise ham billeder af USA, kigge på street view af byen og videoer på youtube og sige "det der, det var engang mit hjem" uden af blive ked af det. Jeg har stadig dage hvor jeg gerne vil tilbage, men omvendt er jeg - i bund og grund, set bort fra savnet - gladere her i USA.

Det første jeg mærkede da jeg kom hjem til Danmark var kærlighed (og en lille smule lugt af den leverpostejsmad min mor efter forespørgsel havde taget med til mig). Jeg skal til London til sommer med min kæreste, og jeg sidder og kigger på sprogkurser på Hawaii. Jeg kigger på au-pair rejser til efter gymnasiet hvor jeg 100% skal holde et friår og rejse, og har fundet ud af at man kan kombinere au-pair med at læse fag på et lokalt universitet. Jeg er ikke færdig, og jeg betragter mit semester i USA som et springbræt til at komme ud i verden. Jeg er blevet mere nysgerrig på verden, jeg er blevet ældre, mere moden, mere selvstændig og jeg er ikke længere flov over at sige, at jeg "kun" tog et semester i USA. I løbet af det semester gik jeg igennem ting som andre udvekslingsstudenter ikke kom og kommer ud for. Nogle af dem ved I godt, b.la. problemer med værtsfamilien og ASSE, men der er også sket andre ting som ikke er nævnt på bloggen (og nogle som stadig ikke skal nævnes), b.la. mistede jeg et familiemedlem i midten af mit ophold.

Jeg håber at jer der er på udveksling nu har det super godt og nyder jeres sidste måned - glæd jer ikke til afskeden i lufthavnen. Jeg håber at jer der skal på udveksling glæder jer og har fået noget ud af at læse min blog. Jeg håber at de forældre der har læst dette er klar til at sende deres børn ud i verden, og at de lytter til mit råd om ikke at rejse med MyEducation.

Held og lykke til jer alle sammen, og vi ses! Jeg ved ikke om jeg vil udgive flere indlæg på bloggen, men et eller andet kommer der fra mig, om det så bliver en pdf-fil eller en bog. Det må vi se.