onsdag den 6. marts 2013

Do it


Et godt citat, især hvis man sidder lige nu og overvejer om man skal tage afsted på udveksling i 2014-2015. Det er en mega svær beslutning at tage og der er virkelig mange ting der skal tænkes igennem inden man træffer den endelige beslutning. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle nå hertil hvor jeg faktisk havde mod til at tage afsted og ikke begyndte at tude hver gang jeg tænkte på USA fordi jeg var bange for savnet. Sådan var det i starten (i juni) - hver gang jeg tænkte på det begyndte jeg at græde. Sådan seriøst; hver gang. Men det er nok en normal fase at skulle igennem når man er 14 år og går i 8. klasse og synes at verden er stor (det er den nu stadig selvom jeg er 15 år og går i 9. klasse, haha :))

Hvis du sidder og overvejer at tage afsted, er der nok tusind spørgsmål du stiller dig selv. Tør jeg, er jeg god nok, kan jeg klare 10 måneder uden mine forældre, vil jeg blive fed, får jeg nogen venner, kommer jeg godt ud af det med min familie osv. - men det er heldigvis helt normale ting at være bange for. En god idé hvis man får kørt sig selv rigtig meget op er at snakke med nogen der har været afsted eller er afsted lige nu, de kan som regel svare på alt det man ikke kan finde på google.

..... og så er det altid en god idé at lade være med at læse skrækhistorier om første skoledag. Tilsyneladende er der ingen der har en god første skoledag. :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar