onsdag den 12. juni 2013

Engelsk eksamen

Vågnede op i morges klokken 10 og troede, at jeg havde sovet over mig og skulle have været til engelsk eksamen klokken 8.40. Mega panik. Jeg er virkelig træt af det lige nu, da jeg føler at jeg har valgt et forkert emne. Jeg har valgt skolesystemet i USA generelt, men nu kan jeg godt mærke, at jeg skulle have valgt noget mere specifikt, fx school uniforms eller school shootings eller noget i den stil. Men det er der ikke noget at gøre ved nu. Må bare få det bedste ud af det og håbe på at i hvert fald får enten 4 eller 7. Eller også skulle jeg have valgt et helt andet emne som B-delen så jeg måske kunne have trukket skolesystemet. Det havde været mega nemt at trække, for så ved jeg at det havde været noget med skoleuniformer eller skoleskyderier. Men pyt! 

(Prøven består af en B-del: 5-7 minutters præsentation af selvvalgt emne og A-del: 8-10 minutters samtale om et spørgsmål man trækker derinde om de andre emner)

I dag vil jeg bare hygge mig og så prøve at øve det lidt engang når jeg kan bevæge min mund igen. Det er nemlig rigtig dejligt, for nu har det spredt sig til min næse og noget siger mig at det også snart begynder at blomstre på min kind..... :'( Det må gerne være væk inden den 17. hvor jeg skal til fysik/kemi eksamen. Det er den der betyder mest for mig og jeg gider virkelig ikke have ansigtet fyldt med sår når jeg skal til den. Det klør og jeg må ikke klø i det, og det ser grimt ud. Har bedt min mor om at købe en eller anden form for plaster eller noget jeg kan dække det med når jeg skal til eksamen. Håber at de får ondt af mig i stedet for at blive frastødt, for det er alternativet ellers, haha. Men mest af alt er det bare for at undgå at folk kigger, for det gør de virkelig. 


Sådan er ens mad nødt til at se ud når man har børnesår omkring munden. Bare at tage en bid af et stykke rugbrød er en udfordring...

1 kommentar: