lørdag den 29. juni 2013

The exchange student survival kit


Den her bog har været meget omtalt blandt udvekslingsstudenter, og jeg tænkte, at jeg også lige ville give den et par ord med på vejen. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er nogen læsehest og derfor har jeg kun fået smølet mig til at læse halvdelen indtil videre. Men det jeg har læst har været godt. Når du sidder og tænker på dit udvekslingsophold som for manges vedkommende begynder om få uger, så er det nok ikke kulturforskellene og de problemer der følger med du tænker på. Men det får denne bog dig til. 

Der var fx et eksempel på en dansk pige der havde inviteret en af hendes venner som var en dreng ind på hendes værelse og havde lukket døren hvor de bare havde siddet og snakket. Det var i værtsforældrenes øjne HELT forkert og som bogen siger "Unfortunately, the first afternoon Julie invited a boy to her bedroom was her last day in her host family"


  • Husk at vise interesse i dit værtslandskultur, men del også din egen. Hvis du taler for meget om dit hjemland og dine gamle venner og skole, virker det som om du sammenligner det og at det i dit værtsland ikke er godt nok. Fx er der et eksempel i bogen om en pige der hele tiden siger, at skolen er nem i forhold til skolen i hendes eget land og altid snakker om hendes eget land.
  • Gør en indsats for at få venner. Det kan være svært for de "indfødte" at vide om du vil snakke med dem eller om det gør dig ukomfortabel, så tag altid det første skridt.
  • Kommunikation er vejen frem. Lad være med at tro, at menneskerne i dit værtsland bare forstår dig og din kultur right away. Selvom det virker indlysende for dig er det ikke nødvendigvis indlysende for dem, så I er nødt til at snakke sammen når I møder nogle bump på vejen.
  • Spørg hvis der er noget du ikke forstår hvad enten det er kultur, sprog eller andet. Lad være med at lade som om du forstår det hvis du ikke forstår det, for så bliver det bare akavet for dig selv
  • Vær åben og forberedt på ting du måske vil finde mærkelige eller meget anderledes
  • Og til sidst mit eget råd: Lad være med at hænge på Skype eller ringe til dine forældre når du har hjemve. Så kommer der bare sådan en dominoeffekt hvor de også begynder at græde fordi de savner dig og så er du endnu mere ulykkelig. Snak med dine værtsforældre.


Den kan købes forskellige engelske sider og er også skrevet på engelsk.

Ps. nu jeg alligevel har jeres opmærksomhed, så vil jeg anbefale jer at lade være med at have sådan en nedtælling på jeres tlf. hvis I er sådan lidt sentimentale i en periode - for så sidder I bare og tænker "nu er der gået en dag mere, åh gud, det kommer så tæt på" :-D Jeg har stoppet min og nu lever jeg i nuet - og jeg glæder mig meget mere efter jeg har fjernet den. Bare et lille tip. 

Sidder lige på eBay og kigger efter punge, og lige pludselig går det op for mig, at den måske ikke kan nå at komme inden jeg skal afsted. En fra min årgang skal til Australien og han skal afsted på onsdag den 3. juli - godt jeg ikke skal afsted så tidligt, det er jeg slet ikke klar til :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar