søndag den 23. juni 2013

Skype

Her kommer lige et super langt indlæg.

Her søndag eftermiddag skypede jeg med min værtsfamilie (gætter på at det er 4.-5. gang). Har det altid sådan lidt når vi snakker sammen at der er massere jeg gerne vil sige, men der er et eller andet der bremser mig i at sige det fordi det er for besværligt og fordi jeg tænker, at jeg alligevel ikke kan finde ud af at sige det ordentligt. Kan huske at jeg da vi havde en tysker på besøg i en uge havde det på samme måde og gad nærmest ikke snakke med hende fordi det var SÅ besværligt (nok også fordi hun ikke var så god til engelsk selv), men i slutningen af ugen blev det bedre og så gad jeg godt "smalltalke". Men lige nu synes jeg virkelig det er besværligt.


Må indrømme at jeg har haft en lidt dårlig dag efter at jeg fik min klasse at vide. Jeg har hele tiden været forberedt på, at der vil være noget som ikke er som jeg regner med, og derfor ramte det nok også så hårdt fordi jeg TROEDE at jeg var foreberedt på det, men det var jeg ikke. Generelt synes jeg det er lidt hårdt lige nu. Jo, jeg vil gerne afsted, men jeg synes altså også at det er pisse svært og skræmmende, og det skal der også være plads til. Har alle udvekslingsstudenter det ikke sådan - er jeg bare den eneste der skriver om det? Hvor om alting er, så må man ligesom bare se det i øjnene når man har disse følelser. 

Så vidt jeg ved (eller har indtrykket af) er det meget normalt, men jeg synes bare ikke at folk skriver så meget om det. Hallo, det er altså ikke nogen skam at være bange, nervøs eller være ked af det nogle gange fordi man skal afsted. Jeg er bange for ikke at falde til og få venner, jeg er nervøs for første skoledag og fagene og jeg er ked af at forlade min kæreste - men jeg glæder mig også, er nysgerrig og synes at det er spændende. Jeg glæder mig til at se min skole, jeg er nysgerrig efter hvordan menneskerne derovre er og jeg synes det er spændende at skulle opleve så mange nye ting. Så ja, jeg indrømmer at det er med blandede følelser at tage afsted og jeg undrer mig over, at der ikke er flere gamle eller kommende udvekslingsstudenter der har skrevet eller skriver om at have det sådan. :) 

Jeg synes det er mega svært og det indrømmer jeg. Det har nok aldrig ligget i mit "blod" at skulle på udveksling og både min mor og min søster har været ved at tage afsted men er blevet stoppet i det. Min mor fortryder det i dag, og min søster tog på efterskole i stedet. At det ikke ligger i mit blod skal forstås på den måde, at jeg nok ikke er typen til det. Jeg er tryghedsnarkoman og jeg hader forandringer - to ting man er nødt til at give slip på når man tager på udveksling, og det gør jeg gerne for den oplevelse. For jeg ved at det kommer til at ændre mig på en god måde og jeg ved, at jeg aldrig kommer til at fortryde at jeg tog afsted - derimod ved jeg at jeg fortryder det hvis jeg IKKE tager afsted. 

Så selvom jeg er bange og nervøs, så tager jeg afsted åbensindet og med en positiv indstilling. Og håb (for at jeg i det mindste får én ven, haha). Min værtsmor Shelley fortalte at vi måske skal til Alabama til påske - ALABAMA!!! :))) Min yndlingsstat i USA, haha. Ved ikke hvorfor jeg er så obsessed med Alabama, men synes virkelig bare det er en sjov stat og så snakker de vildt sjovt. Hun siger også, at vi måske tager en weekend i New York hvis det passer med Jimmy's arbejde da han nogle gange arbejder i New York.

Min værtsfar siger, at de klasser jeg har haft her i Danmark MÅSKE tæller for noget på den amerikanske high school så der er nogle fag jeg godt kan komme ind på og jeg håber virkelig at de vil lave en undtagelse med nogle fag som fx psykologi og sociologi, for dem vil jeg mega gerne have.
Sådan her vil jeg gerne have mit skema til at se ud (historie og engelsk er obligatorisk...). Det bliver nok ikke 100% muligt, men vil i hvert fald gerne have biologi og marketing - der skal man også kun gå i 10.


American History
Biology
English
Marketing
Psykologi (kan ikke stave til det på engelsk ;D)
Sociology

Læg mærke til, at jeg har udeladet matematik. Please, lad mig slippe for det (håber nogle hører denne bøn)

og så lacrosse som sportsgren. Synes virkelig det ser hylende morsomt ud, men ved selvfølgelig ikke om jeg kan finde ud af det. Er fx dårlig til fodbold og håndbold fordi jeg er så forsigtig i det. Fandt ud af at vores naboer spiller lacrosse, så jeg håber at de evt. vil øve lidt med mig og lære mig reglerne inden jeg evt. melder mig til.

Her kan man se mit udvalg af fag hvis nogle skulle være interesserede: http://sjh.horrycountyschools.net/files/_lOHe3_/6fcee51650791cb03745a49013852ec4/SJHS_Program_of_Studies_2013_2014.pdf



Ps. tjek min veninde Tereses side. Hun skal til Kina og selvom du skal til USA (eller andet) er det alligevel meget spændende. http://udvekslingkina.blogspot.dk/ 

4 kommentarer:

  1. Du beskrev mine følelser ret godt her. Nogen gange når jeg tænker at jeg skal afsted om under 2 måneder er jeg lige ved at tude, og andre gange hopper jeg af glæde! Jeg er også bare så bange for ikke at passe ind eller ikke få nogen venner, for altså hvem har lyst til at være en total loner i et helt år? Har du noget i mod at jeg måske linker det her indlæg på min blog, for det er virkelig godt skrevet :)

    SvarSlet
  2. Er så glad for at jeg ikke er den eneste :) Jeg går også i gennem den rutschebane af følelser som du beskriver - og det tror jeg er helt normalt. Der er bare ingen der skriver om det :)

    Det er du helt velkommen til og tak :)

    Knus

    SvarSlet
  3. hvordan ved du allerede hvilket klassetrin du skal være på? jeg troede man først får det at vide når man ankommer til skolen?

    SvarSlet
  4. Det har jeg fået at vide af mine værtsforældre som har spurgt skolen :)

    Knus

    SvarSlet